Der er behov for adskillige millioner af tons mineraler og metaller til den grønne omstilling. Muligvis kan en del af dem findes på klodens dybeste havbunde. Men er det nu også klogt at forstyrre det sparsomme liv dybt nede i oceanerne, hvor tiden næsten står stille?
Det er spørgsmålet, som splitter verdens nationer lige nu i de igangværende forhandlinger i International Seabed Authority (ISA). ISA er den internationale myndighed under FN, som regulerer aktiviteter i verdens dybe havområder, og der har netop været en ny forhandlingsrunde i ISA, hvor bølgerne gik højt, beretter miljøsitet Mongabay.
Nauru presser på
Det er særligt den lille stillehavsnationen Nauru små 5.000 kilometer nordøst for Australien, der har presset på for den dybe minedrift. Landet har udløst en regel i FN’s Havretskonvention (UNCLOS), om at der skal være regulering for industrien klar i juli 2023. Det betyder potentielt, at ISA kan begynde at godkende projekter med dybhavsminedrift senere i år.
Blandt støtterne til Nauru er lande som Kina og Cookøerne.
Men en lang række lande som Chile, Costa Rica, Fiji, Frankrig, Tyskland, Spanien og Mikronesien ønsker omvendt et midlertidigt forbud mod industrien. Et forbud, der skal virke, indtil man ved mere om konsekvenserne fra minedriften.
Belgien har klaget over den “kunstige frist” i juli, og advarede om, at der slet ikke er tid til at nå til enighed om reguleringer for dybhavsminedrift. Samtidigt understregede den belgiske repræsentant, at det er nødvendigt med et forsigtighedsprincip. Det samme gjorde Tyskland, der sammen med en række lande enten kræver en midlertidig pause eller et decideret forbud mod minedrift i dybderne, indtil der er mere klarhed over konsekvenserne.
Har udviklet sig i 10 millioner år
Hele diskussionen om minedriften på havbunden er udløst af planer om at høste nogle knolde – eller noduler – som rummer blandt andet nikkel og kobolt. Men der er bekymring for, hvad det vil betyde for livet på bunden af de dybe oceaner, hvor ændringerne normalt sker meget langsomt. Sedimentet på havbunden bliver akkumuleret i en hastighed på omkring en millimeter per århundrede, og de knolde, som det er planen at rive op, er blevet udviklet gennem ti millioner år.
Læs også: Bunden er nået i jagten på mineraler
“Hvis regler og regulering bliver vedtaget, vil det reelt være starten på den største operation af minedrift i menneskehedens historie i et af verdens mest skrøbelige miljøer. Forskere advarer os om, at hvis industrien får grønt lyst, vil det betyde udbredt og permanent skade på vores oceaner, herunder ødelæggelse af forhistoriske økosystemer, udryddelse af arter samt en risiko for at forstyrre afgørende kulstoflagre i dybet,” advarer Sofia Tsenikili, som er kampagneleder i Deep Sea Coalition, en sammenslutning af ngo’er, der rummer blandt andre Friends of the Earth, Greenpeace og Conservation International.
Generalsekretær får kritik
Forhandlingsrunden i ISA sluttede sidst i marts. Det lykkedes ikke for nationerne at blive enige om hverken reguleringen for minedrift på bunden af de dybe oceaner eller et moratorium for at sætte industrien på pause i en periode. Derfor er det fortsat uvist, hvad der sker, når fristen løber ud i juli.
Generalsekretær for ISA, Michael Lodge, har fået kritik af flere lande og ngo’er for ikke at spille en neutral rolle, som han bør som leder af FN-myndigheden. De beskylder ham for at tage parti for tilladelse af dybhavsminedrift.
The Metals Company, der samarbejder med Nauru om dybhavsminedrift, har nævnt, at de er klar til at sende en anmodning om tilladelse i juli og begynde med at høste mineraler på havenes bund næste år.
Nauru håber, at det kan udvikle sig til en indbringende industri for den lille stillehavsnation med en befolkning på lidt over 10.000 mennesker. Ønationen var engang en af verdens rigeste lande som følge af eksport af fosfat. Fosfat-minedriften har imidlertid ødelagt store dele af den indre del af øen. Den forsøger landet nu at genoprette, fordi myndighederne vil rykke boliger og vigtig infrastruktur længere væk fra kysten for at værne dem mod klimaforandringer.
Om et nyt lukrativt eventyr med minedrift vil få lignende konsekvenser er fortsat uvist.
Læs også: Nauru: Fra et af verdens rigeste lande til australsk flygtningelejr
