FN’s årti for biodiversitet er ved at være forbi, men det er nok de færreste, der ved, at tabet af klodens naturmangfoldighed har været i fokus hos FN i de foregående ti år. De 20 såkaldte Aichi-mål, der blev vedtaget i 2010, skulle altså have været indfriet ved udgangen af 2020.
Det er de ikke. Faktisk er blot seks af målene realiseret – dog kun delvist – mens resten ikke er blevet indfriet. Heriblandt mål nummer et, der handler om at øge befolkningens kendskab til biodiversitet – og værdien af den. Det fremgår af en ny opgørelse, som FN har lavet.
”Der sker mange gode ting rundt om i verden, og de bør fejres og tilskyndes. Alligevel er hastigheden af tabet af biodiversitet uden fortilfælde i menneskehedens historie, og presset intensiveres. Og jo mere menneskeheden udnytter naturen på måder, der ikke er bæredygtige, og underminerer dens bidrag til mennesker, jo mere underminerer vi vores egen velvære, sikkerhed og rigdom,” siger Elizabeth Maruma Mrema, generalsekretær i FN’s sekretariat for Konventionen om biodiversitet (CBD).
Langt fra målet
‘Global Biodiversity Outlook’ er FN’s statusopgørelse over fremgangen – eller manglen på samme – i kampen for at bremse tabet af klodens biodiversitet. Nyudgivelsen er den femte rapport i rækken og samtidig den første vurdering siden 2014. Dermed kan den fælde endelig dom over de tyve Aichi-mål.
Konklusionen er, at det overordnede mål om at bremse tabet af biodiversitet ikke er indfriet.
De sidste ti år har dog ikke været helt forgæves, da der kan spores fremgang på flere områder. For eksempel er man stort set kommet i mål med det mål, der kræver beskyttelse af 17 procent af klodens landareal samt 10 procent af kyst- og havområderne.
Spørgsmålet er dog, hvorvidt der mere er tale om kvantitet end kvalitet. “Papirparker” er et udbredt begreb, der bruges om de mange naturområder, der reelt kun er beskyttede på papiret.
Læs også: ‘I fattige lande er pres på naturen størst i beskyttede områder’
Rapporten peger desuden på, at de beskyttede områder ikke er repræsentative for klodens forskellige økosystemer, at områderne ikke er forbundet med grønne korridorer, der understøtter dyrs færden, og at beskyttelsen flere steder ikke håndhæves.
Samtidig står over halvdelen af de allervigtigste områder for biodiveristet, kaldet Key Biodiversity Areas, stadig uden beskyttelse.
Heller ikke på skovområdet er man nået i mål. Afskovning er ganske vist overordnet set faldet i det forgange årti, men den er ikke halveret, som Aichi-mål nummer fem ellers stilede efter. I alt er skovhugsten faldet med omkring 20 procent, men til gengæld er den begyndt at stige igen inden for de sidste fem år.
Fortsat tilbagegang for artsdiversitet
Beskyttelse af vådområder, mangroveskov og fritflydende floder er ligeledes i tilbagegang – og det er heller ikke lykkes at forbedre status for sjældne planter og dyr, for hvem naturområder er det primære leveområder.
Adskillelige arter fortsætter mod udryddelse, lyder det i rapporten. Der eksisterer nu omkring en million truede dyre- og plantearter i verden. Alligevel har den ambitiøse naturplan haft en effekt. Hvis den samlede hastighed for udryddelsen af arter fra 1993 til 2010 havde fortsat i de sidste ti år ville udryddelserne være mellem 2,4 og 4 gange højere, lyder det.
Rapporten advarer dog om, at der kan være en såkaldt ”udryddelses-gæld”. Det store fokus på de kritisk truede dyrearter har nemlig betydet, at arter, der hidtil har været mindre truede, er rykket op i de kritiske kategorier.
Det kan skabe en ”bølge af udryddelser” i fremtiden, hvis der ikke sættes ind.
Stadig mange subsidier til naturødelæggelse
Heller ikke de mere systemiske Aichi-mål er på ret kurs. Det gælder omstilling til bæredygtigt landbrug, skovbrug og fiskeri.
En tredjedel af alle fiskebestande bliver overfisket. Mere jord bliver dyrket, og i dag er omkring 37 procent af klodens landmasse under plov. Der bliver også brugt flere pesticider, selvom rapporten nævner, at brugen er ved at stabilisere sig.
På den positive side er det økologiske landbrug fordoblet fra 2010 til 2018, både når det angår areal og antallet af producenter.
Det er ikke lykkedes at få bugt med statstøtten til sektorer, der potentielt er skadelige for natur og miljø, selvom Aichi mål nummer tre har fokuseret på det. Tallene viser, at der ikke er sket meget, og subsidierne overstiger finansieringen af naturbevarelse. Den samlede finansiering af biodiversitet udgør omkring 80-90 milliarder dollars, mens der bliver uddelt subsidier fra regeringer til aktiviteter, som potentielt er skadelige for naturen, for 500 milliarder dollars.
Nye mål skal vedtages i maj
I maj samles verdens nationer til det udskudte topmøde COP15 i den kinesiske by Kunming. Her skal de vedtage Aichi-målenes efterfølger. Men hvad skal der til, for at naturen kan trives?
Det har den nye rapport flere bud på.
Naturbevarelsen skal øges, og økosystemer skal genoprettes. Vores fødevaresystem bør omstilles til bæredygtigt landbrug med en mere varieret kost, der indeholder mindre kød og mere grønt. I byerne kan vi øge byggeriet af grøn infrastruktur og generelt give mere plads til naturen.
Rapporten anbefaler ligeledes en One Health-tilgang, der ser vores sundhed i sammenhæng med klodens sundhed.
”De handlinger, der er taget, må opjusteres og bevæge sig fra at være projektdrevne til at være systemiske og bredere,” siger Elizabeth Maruma Mrema.
Planlægningen af den nye strategi efter 2020 er i fuld gang. Der bliver arbejdet på et udkast i FN og EU-kommissionen har ligeledes sendt et forslag ud. Her ser det ud til, at man kan blive enige om, at 30 procent af jordens landmasse skal være under beskyttelse i 2030, heraf 10 procent under særlig beskyttelse.
Den danske regering barsler også med en naturplan, men den er blevet udskudt til næste år.
Danmark halter på flere punkter, når det gælder beskyttelse af natur og biodiversitet. Vi har meget økologi, men er samtidig et af de mest opdyrkede lande i verden. Næsten to tredjedel af landmassen er under plov herhjemme, ifølge Danmarks Statistik – det gør Danmark til bundskraber i EU, når det angår beskyttet natur. En opdatering af Den Danske Rødliste i januar viste, at 41,6 procent ud af omkring 13.000 vurderede arter er truet.
Biodiversitetskrisen har ikke fået så meget opmærksomhed som klimaforandringerne, men der er gradvist kommet mere fokus på problematikken. I år er der et særligt topmøde om biodiversitet under FN’s Generalforsamling den 30. september.
