I København er Gry Errboe tiltrådt stillingen som hub-koordinator for Bolivia og Panama. Hun afløser dermed Cesilla Sofie Pedersen.
Kristian Lybæk tiltræder stillingen som hub-koordinator for Østafrika, som han skal varetage fra kontoret i Århus. Denne stilling er nyoprettet, da Verdens Skove udvider med lokale kontorer i Østafrika.
De to nye medarbejdere har begge stor erfaring med de områder, som de skal varetage.
Gry Errboe er opvokset i Bolivia, og Kristian Lybæk har boet de sidste mange år i Østafrika, blandt andet Arusha i Tanzania, som han nu fraflytter i forbindelse med sin nye stilling.