Når der ydes en indsats for at bevare dyr og deres leveområder, er det ofte baseret på følelser og hvor kendte dyrene er.
Ofte bliver de grimmere arter valgt fra, mens ikondyr får meget mere opmærksomhed af medierne, biologerne og i bevaringsindsatsen, selvom de ikke nødvendigvis spiller en stor rolle i økosystemet.
Der viser research fra forskere som Corey Bradshaw fra Adelaide University og Carsten Rahbek, professor i biologi ved Københavns Universitet.
Ifølge dem bliver bevaringsarbejde og forskning ofte baseret på følelser og prioriteret efter, hvad vi har et forhold til, og ikke hvad der vil gavne økosystemer mest.
Udryddet i stilhed
Derfor sætter Verdens Skove i en ny kampagne fokus på de grimme dyr, der har mindre plads i avisernes spalter og i folks bevidsthed på trods af deres ofte vigtige roller i økosystemerne.
”Det er ikke fordi, at det ikke er vigtigt at hjælpe hvaler og tigre. Men der er masser af arter, der bliver udryddet i stilhed, fordi de får meget mindre opmærksomhed på grund af deres udseende,” siger Nikolai Lang, kommunikationschef for Verdens Skove, som fortsætter:
”Mange af de mindre charmerende arter har vigtige funktioner i de økosystemer, de lever i. For eksempel spiser nogle typer flagermus bestemte frugter, og gennem frøene i deres afføring hjælper de disse træarter med at blive spredt”.
“De træer er igen hjem for andre dyr. Hvis en enkelt flagermusrart forsvinder, uanset om den er nuttet eller ej, vil konsekvenserne sprede sig ned gennem økosystemet,” lyder det afrundende fra Nikolaj Lang.
Mere sjov end køn
Derfor opfordrer Verdens Skove til, at man ud over indsatsen for enkelte arter hjælper med at bevare hele regnskovsområder, der er levesteder for rige økosystemer af dyr og planter – flotte såvel som grimme.
Det kan man eksempelvis gøre ved at købe et regnskovscertifikat, der støtter bevarelsen af regnskov i Nicaragua.
Verdens Skove har i anledning af kampagnen udgivet et certifikat med et portræt af regnskovsfuglen potoo, som man kan sige er mere sjov og speciel end den er køn.
