Verdens Skove støtter fortsat FSC-mærket trods Danwatch-afsløringer

download_2
Thomas Jazrawi

Danske virksomheder har købt tømmer i Brasilien ved eksportører, som har fået bøder for millioner til trods for, at de er stemplet med FSC-certificeringen, der skulle garantere bæredygtighed. 

Det har Danwatch afsløret

Verdens Skove har længe promoveret FSC-mærket og artiklerne har ikke fået den danske organisation til at miste tilliden til FSC. 

Kontrollen af FCS foregår således, at en del af certificeringen udføres ved årlige kontrolbesøg, af uvildige certificeringsfirmaer, som kontrollerer, at FSCs standarder efterleves, skriver den grønne NGO på sin hjemmeside torsdag. 

Verdens Skove understreger, at det ikke betyder, at den certificerede virksomhed ikke samtidigt kan sælge træ, som ikke er certificeret af FSC.

”Præcist ligesom en dansk forhandler sagtens kan sælge økologiske og konventionelle produkter på en gang” forklarer Andre Mildam, rådgiver i Verdens Skove. 

Det træ, som Danwatch påviser problemer med, er med andre ord ikke det FSC-certificerede træ, men træ som falder undenfor FSCs kontrol.

Etisk ansvar

Verdens Skove mener, at danske virksomheder har et åbenlyst etisk ansvar for at presse problematiske leverandører til at ændre adfærd længere bagud i den værdikæde de agerer i.

“Danwatch sætter her fokus på en meget seriøs og vigtig problematik, relateret til tømmerproduktion i Brasilien.

Andre Mildam forklarer:

”De danske importører som køber produkter af virksomheder, der begår lovovertrædelser og brud på menneskerettigheder, er efter vores læsning af de internationale aftaler klart ansvarlige for at sikre, at dette ikke fortsætter. ”

Den stærkeste og mest troværdige

Andre Mildam slår derfor fast, at Verdens Skove fortsat støtter op om FSC:

”FSC er stadig den stærkeste og mest troværdige skovcertificering, der findes. Hvis nogen har kendskab til FSC-certificerede virksomheder, som begår lovovertrædelser, så kan disse indklages til Naturstyrelsen eller FSC’s eget klagesystem.”

Midam fortællere videre, at der altid vil kunne findes eksempler på svindel, men Verdens Skove mener ikke, at det sker systematisk i FSC systemet:

”Vi kender ikke til at FSC bruges i udbredt grad af kriminelle organisationer, og har hidtil ikke set andre fremlægge dokumentation for, at det skulle være tilfældet. I forhold til Danwatch’s artikel finder vi heller ikke, at den forbinder konkrete FSC-certificerede produkter med lovovertrædelser. ”

Andre Mildam opfordrer til at blive ved med at købe FSC-certificeret tropisk tømmer:

”Vi anser det ikke som formålstjenstligt at bandlyse alt handel med tropisk træ, som nogle miljøorganisationer advokerer for, da det højst sandsynligt vil medføre endnu mere afskovning i troperne. ”

I de områder, hvor Verdens Skove arbejder, er fældning af skov for at give plads til landbrug, soja og palmeolie en langt større trussel mod regnskoven end illegal handel med tømmer.

Salg af FSC certificeret tømmer er med til at give de mennesker som bor i regnskoven et bæredygtigt alternativ, som kan give dem et økonomisk incitament til at bevare skoven frem for at fjerne den.

Læs hele artiklen på Verdens Skoves hjemmeside i nedenstående link