Økonomisk vækst fører ikke nødvendigvis til ligestilling mellem kvinder og mænd, men når kvinders rettigheder styrkes, kan det føre til vækst.
Det er hovedbudskabet i World Development Report, WDR, Verdensbankens årlige rapport, der i 2012 – udgaven handler om ligestilling og udvikling.
Af Eva Rasmussen
Journalist og medlem af U-landsnyts redaktion
Rapporten sætter fokus på ”økonomien i lighed mellem kønnene og i udvikling”, hedder det i en baggrundsnote i det digre værk på 458 sider.
Det er ingen nyhed, og det er heller ikke overraskende, at Verdensbanken i sin World Development Report 2012 understreger, at lige rettigheder og muligheder for kvinder kan øge produktivitet og skabe økonomisk vækst og bedre udvikling for kommende generationer.
Men nyhed eller ej. Alene det, at Verdensbanken – denne verdens største udviklingsinstitution – har valgt at fokusere på ligestilling og udvikling i sin årsrapport, vil uundgåeligt få positiv betydning for opnåelse af udviklingsmål 3 i MDG om ligestilling og kvinders muligheder.
Rapporten bruger en økonomisk linse til at forstå, hvad der ligger bag forskellene mellem mænds og kvinders adgang til velfærd som f.eks. uddannelse og sundhed, økonomiske og produktive ressourcer samt kvinders evner til at tage beslutninger og handle.
Men er det muligt at betragte ligestilling gennem en økonomisk linse? Verdensbanken mener ja, men har selv adskillige og væsentlige forbehold:
”Rapporten begrænser sig ikke til økonomiske resultater, men den lægger ikke desto mindre lige så meget vægt på dem som på menneskelig kapital og evnen til at handle. Det er 3 vigtige og forbundne ting, der bestemmer velfærden”, hedder det i rapporten.
Kvinder arbejder er det godt?
Mellem 1980 og 2008 kom stadig flere kvinder i arbejde. I dag er 40 procent af den globale arbejdsstyrke og 43 procent af landarbejderne kvinder, oplyser rapporten.
På uddannelsesområdet vinder kvinderne også frem. Mere end halvdelen af verdens universitetsstuderende er således kvinder. De seneste 20 år er antallet af kvindelige studerende syvdoblet, men antallet af mænd kun er firdoblet.
Med rapportens vægt på, hvad kvinders arbejde uden for hjemmet betyder for udviklingen, kan det undre, at deres arbejdsforhold og den udbredte mangel på faglig organisering blandt kvinder ikke nævnes.
Rapporten dokumenterer imidlertid i 458 siders ord, tal og grafer, at verdens kvinder i dag har markant bedre levevilkår end de færreste kunne forestille sig for blot 25 år siden. Kvinder har i dag bedre og flere muligheder en tidligere, når det gælder rettigheder, uddannelse, sundhed og adgang til lønnet arbejde.
Men der er stadig langt fra ligestilling og lige muligheder for verdens kvinder. Rapporten peger således på, at dødeligheden er større blandt kvinder end mænd, og flere end 1.6 millioner piger menes endda aldrig at blive født. Fordi deres forældre hellere ville have en søn.
Nogle af VBs anbefalinger
Verdensbanken har en række anbefalinger til, hvordan kvinders dobbeltarbejde kan mindskes:
Etablering af subsidieret børnepasning, som det kendes fra Colombia.
Opbakning til kvinders adgang til jord, som det er sket i Etiopien, der garanterer fælles skøder for ægtefæller.
Nemmere adgang til lån, som det er tilfældet i Bangladesh.
Indførelse af kønskvoter eller jobplacerings programmer, som Jordan har gennemført.
Konklusioner
Rapporten konkluderer, at 3 aspekter skal inddrages i overvejelserne om, hvordan udviklingslandene kan nå frem til lighed mellem kønnene:
“First, which gender gaps are most significant for enhancing welfare and sustaining development?
So, where are the likely payoffs for development from addressing gender disparities?
Second, which of these gaps persist even as countries get richer? So, where do higher incomes by themselves do little to reduce disparities?
Third, for which of these priority areas has there been insufficient or misplaced attention?
So, where would a reorientation of policies yield the greatest benefits?
Applying these criteria, we conclude that four areas should be of the highest priority for policy
makers:
Reducing gender gaps in human capital endowments (addressing excess female mortality and eliminating pockets of gender disadvantage in education where they persist).
Closing earnings and productivity gaps between women and men.
Shrinking gender differences in voice.
Limiting the reproduction of gender inequality over time, whether it is through endowments or economic opportunities.
