Det er ikke let at udfylde Inge Genefkes sko. Det er sko, der har rejst verden rundt mange gange med det formål at hjælpe torturofre, hvor end de måtte være.
Skjult i isolationsceller, bundet og glemt på psykiatriske hospitalsafdelinger, eller i færd med at søge asyl i et land, der vil modtage dem.
Det er sko, der har stået foran bødler, ministre, generaler og præsidenter og har krævet løsladelse af ofre og øjeblikkeligt stop af vold og diskrimination.
Det er sko, der i løbet af sidste års lange kolde vinter hver dag har taget turen til Østre Landsret for at følge ”Iraksagen”, som Inge passioneret støttede som en del af arbejdet i hendes fond ’Anti Torture Support Foundation’.
Da jeg i 2013 blev udnævnt til generalsekretær for ’Det Internationale Rehabiliteringsråd for Torturofre’ (IRCT), etableret af bl.a. Inge Genefke i 1985, var det første jeg gjorde at besøge Inge og hendes ukuelige mand, nu afdøde professor og overlæge Bent Sørensen i deres dejlige lejlighed i Skodsborg. Se mindeord om ham her
Stabler af udklip og rapporter
Mellem stabler af avisudklip og medicinske rapporter om tortur fik jeg den dag fra Inge personligt historien om fødslen af torturrehabiliteringsbevægelsen.
Som uddannet læge og neurolog var Inge forfærdet over den smerte og lidelse hos chilenske torturofre hun havde mødt hos flygtninge i København. Inge grundlagde derfor sammen med tre andre læger Amnesty Internationals første lægegruppe, hvor målet var at sikre omsorg for og behandling af torturofre samt at deres sager kunne medvirke til, at gerningsmændene blev stillet til ansvar.
Dette var begyndelsen på et fundamentalt skifte i synet på mennesker, der havde været udsat for tortur. Før havde man set dem som ofre med en følelse af enten frygt eller medlidenhed, nu så man dem som overlevere i stand til at handle for at sikre deres egen værdighed.
Da læger begyndte at rehabilitere torturofre, kom der også en større viden om, hvordan de skader, der var blevet frembragt ved tortur, kunne dokumenteres og bruges i retten.
Arbejdet i Amnestys lægegruppe førte i 1982 til oprettelsen af det danske ’Rehabiliterings- og Forskningscentret for Torturofre’ (RCT – nu DIGNITY).
Samtidig rejste Inge Genefke og mange kolleger, der støttede hendes sag – herunder først og fremmest hendes mand Bent Sørensen – verden rundt og mødte folk, der også i deres lande ville etablere rehabiliteringscentre og -programmer.
Victor Madrigal-Borloz er jurist fra Costa Rica i Mellemamerika og har været “general” for IRCT siden 2013. IRCT har sekretariat i København – se mere her
Vi har modtaget følgende fra cand.mag. Tue Magnussen, der er tilknyttet Anti Torture Support Foundation, i anledning af Genefkes fødselsdag:
Han skriver i korte træk om “det nye” i forhold til omtalen på hendes 75-års dag:
Inge Genefke markerer sig ofte i den offentige debat med indlæg mod tortur hvad enten det drejer sig om Irak-tortursagen eller en undskyldning til Godhavnsdrengene
Hun modtog i marts 2017 en pris på 60.000 kr. fra Holger Pedersens Fond for hendes utrættelige arbejde mod tortur
Efter sin mand, Bent Sørensen’s, død sidste år (30. juli 2017) er hun nu leder og bestyrelsesformand for Anti-Torturstøttefonden, som uddeler Inge Genfke-prisen på torsdag.
Se Globalnyts fyldige omtale af Inge Genefke, da hun blev 75
Se om uddelingen torsdag af Inge Genefke-prisen i https://globalnyt.dk/content/uddeling-af-inge-genefke-prisen
