“Sidste år var det delvist på grund af nedskæringerne, men det er også fordi, udvikling nu fylder på Folkemødet,” siger kommunikationskonsulent Kim Jensen, der har været med på fire folkemøder i organisationens seneste nyhedsbrev.
I 2012 så CISU et behov for at sætte udvikling på dagsordenen, og en måde var selv at udfylde den rolle.
“Derfor deltog vi i både 2013, 2014 og 2015 med egne debatter og arrangementer. Det var krævende, men også nødvendigt,” siger Kim Jensen.
Siden er det globale og udvikling blevet en større del af Folkemødet. CISUs fokus var derfor i år at deltage i andres debatter og støtte de tilstedeværende medlemsorganisationer.
Og der var nok at deltage i. Faktisk var der over 100 på listen over relevante debatter, som CISU samlede, og der var 54 alene om verdensmålene.
CISUs deltagere fulgte især debatten om verdensmålene, civilsamfundets rolle og partnerskaber.
Verdensmål er vejen frem – men der mangler handling
Arrangørerne bag debatter om verdensmålene var et bredt spektrum fra Dansk Industri, Hansen og Ersbølls Agenda, Operation Dagsværk og Nyt Europa, og vinklerne var alt lige fra, hvordan medierne kan bruge verdensmålene, og til, hvordan vi gør målene til en kommunal dagsorden.
Formand i CISU, Jon Clausen, var med på Folkemødet, og deltog blandt andet til arrangementer om målene:
“Jeg bliver så opmuntret, hver gang jeg taler verdensmål med beslutningstagere, andre organisationer med flere. Alle er tydeligvis enige om, at det er vejen frem, men på det konkrete politiske plan halter det stadig noget bagud,” siger han.
Derfor vender CISU også tilbage til spørgsmålet om, hvordan vi kan arbejde for, at verdensmålene kommer bredt ud og bliver en folkesag.
Brug for en helt ny version af partnerskaber
Til debatterne om partnerskaber var det tydeligt, at der er vilje og gode intentioner for samarbejdet mellem privatsektoren og civilsamfundet, men der er stadig kun meget få konkrete erfaringer, og derfor mangler der også viden om, hvordan man konkret går til det.
“Der er brug for en helt ny version partnerskaber, hvor man fra starten af et projekt arbejder med bæredygtighed i alle sine komponenter. Det vil sige, at afklaringsprocessen også skal udføres bæredygtigt med en menneskerettighedsbaseret tilgang, og begge parter skal forpligte sig til et projekt, der tager den tid, det tager,” siger Jon Clausen.
