Når Danmark og andre vestlige lande indfører sanktioner eller på andre måder forsøger at presse andre lande til at ændre politik kan det nogle gange have den modsatte virkning, lyder det fra dansk forsker.
Når lande bliver sanktioneret og sat under pres, har det langt fra altid den ønskede virkning. Det viser ny forskning fra lektor i statskundskab Rebecca Adler-Nissen på Københavns Universitet, der har undersøgt den såkaldte shaming-metode i international politik, skriver København Universitet på sin hjemmeside.
Metoden benytter diplomatisk pres og sanktioner fra det internationale samfund til at stigmatisere og sætte lande i skammekrogen, når f.eks. Vesten mener, disse lande handler uacceptabelt. Resultaterne er for nylig publiceret i det videnskabelige tidsskrift International Organization.
Tyskland, Østrig og Cuba har mindst én ting til fælles, når det kommer til international politik: De har alle prøvet, hvad det vil sige at blive sat i skammekrogen og udelukket fra det gode selskab af vestlige politikere. Men de tre lande har, ligesom stater som Iran og Sydafrika, håndteret den form for opdragelse vidt forskelligt.
”Shaming” virker ikke altid efter hensigten
For metoden, hvor landet bliver stigmatiseret og indgydt skam – såkaldt ”shaming” – gennem diplomatisk pres og sanktioner fra det internationale samfund, virker ikke altid efter hensigten. Det fortæller ph.d. og lektor ved Institut for Statskundskab, Rebecca Adler-Nissen, der står bag den nye forskning.
”I Vesten har vi længe troet, at vi kunne opdrage andre lande til at opføre sig ordentligt, og i løbet af de seneste 20 år er brugen af shaming i international politik steget. Vestlige idealer om menneskerettigheder og demokrati bliver brugt til at retfærdiggøre internationalt pres for at få andre stater til at følge vores normer og værdier.”
”Men det er langt fra altid, stigmatisering og indgydelse af skam virker efter hensigten. Nogle gange kommer det tilbage i hovedet på afsenderen som en boomerang,” siger Rebecca Adler-Nissen og peger på, at politikerne i et land som Cuba har gjort eksklusionen fra det gode selskab til en slags udmærkelse ved at slå på, at de har en anden og bedre samfundsmodel.
Stof til eftertanke
Rebecca Adler-Nissen understreger, at hun ikke plæderer for, at sanktionsinstrumenter som indefrysning af finansielle midler, indrejserestriktioner eller afbrydelse af diplomatiske forbindelser aldrig bør anvendes, men at den nye viden giver stof til eftertanke.
”Vestlige politikere skal være mere opmærksomme på, hvornår de bruger disse instrumenter, fordi de ikke altid har den ønskede effekt. Vi bør kende de enkelte lande bedre og spørge, om de overhovedet ønsker at blive en del af vores vestlige værdifællesskab. Hvis ikke, kan sanktioner og pres stadig anvendes. Men så handler det mere om, at vi har brug for at sende et signal om, at en global, vestligt domineret orden stadig lever, end om at påvirke landene,” siger hun.
Ny verdensorden – nye værdier
Rebecca Adler-Nissen identificerer tre forskellige strategier, som stigmatiserede lande, der har været udsat for sanktioner og pres, anvender:
- Accept af stigma
- Afvisning af stigma
- Mod-stigmatisering.
Hun illustrerer de tre strategier med Tyskland, Østrig og Cuba og forklarer, at Tyskland er et land, hvor sanktioner og stigmatisering har virket efter hensigten: Efter Anden Verdenskrig accepterede landet sin skyld, og i dag står Tyskland som en model på et rodfæstet demokrati og respekt for menneskerettigheder.
Derimod meldte Østrig hus forbi ift. medskyldighed i nazismens forbrydelser, mens cubanske politikere efter revolutionen har gjort en dyd ud af ikke at bøje sig for Vestens krav, trods USA’s voldsomme sanktioner.
Svært med fælles normer
”På længere sigt kan viden om skam, stolthed og stigma hjælpe os til at forstå, hvorfor det diplomatiske pres på et land som Iran ikke har virket, mens det virkede delvist på apartheidstyret i Sydafrika,” siger Rebecca Adler-Nissen og fortsætter:
”Forsøg på at skabe fælles normer for, hvordan stater bør opføre sig vil blive endnu sværere i fremtiden. Vestens værdier – og især USA’s – har domineret i det forrige århundrede, og det har været de normer, andre lande er blevet målt ud fra. Men nu, hvor lande som Kina, Indien og Brasilien begynder at fylde mere i verdensordenen, kan Vesten ikke regne med, at det er vores opfattelse af rigtigt og forkert, der dominerer.”
Læs Rebecca Adler-Nissens artikel ”Stigma Management in International Relations: Transgressive Identities, Norms, and Order in International Society” (PDF, 35 sider), der for nylig blev publiceret i det anerkendte videnskabelige tidsskrift International Organization.
