Skuffelsen var stor hos sahrawierne og deres organisation Polisario, da FNs Sikkerhedsråd i april fornyede mandatet for den fredsbevarende mission, MINURSO, og endnu engang undlod at skrive overvågning af menneskerettighederne ind i mandatet.
Det betyder, at MINURSO fortsat er den eneste FN-mission, der ikke skal beskæftige sig med krænkelser af menneskerettighederne.
Det skaber store frustrationer hos sahrawierne i den del af Vestsahara, der er besat af Marokko – og blandt de FN-officerer, der ikke må gribe ind, når de overværer eller hører om mishandling af civilbefolkningen i Vestsahara.
Fra 2005 til 2007 var daværende generalmajor Kurt Mosgaard chef for MINURSO. Han siger:
“Som det gælder for alle FNs øvrige fredsbevarende missioner med udsatte befolkninger, bør MINURSO tildeles mandat til at overvåge menneskerettigheder i Vestsahara, både i den marokkansk besatte del og i flygtningelejrene i Algeriet. Adskillige internationale organisationer rapporterer om overtrædelser men sjældent baseret på egne observationer men blot troværdige forlydender. Kritiske journalister og interesserede organisationer som EU-parlamentet får ikke adgang til Vestsahara, så pt er der ingen uvildige instanser, som kan varetage opgaven.”
Kurt Mosgaard vurderer, at med FNs overvågelse af menneskerettigheder ville sikkerhedsstyrkerne blive mere tilbageholdene i deres fremfærd.
”Og befolkningen ville få et indtryk af, at det internationale samfund faktisk bekymrer sig, hvorved risikoen for en ny krig bliver mindre. Et sådant tiltag vil i øvrigt kunne bevirke, at der ruskes op i den ellers fastlåste situation, så FNs generalsekretærs særlige udsending, amerikaneren Christoffer Ross, vil kunne få mere fremgang i sine bestræbelser på at opnå en politisk løsning, som vil være acceptabel for begge parter,” siger Kurt Mosgaard.
De menneskerettighedskrænkelser, FN-missionen ikke må gribe ind overfor er bl.a. angreb på fredelige demonstrationer, tortur i fængslerne og langvarige fængselsstraffe, idømt ved militære domstole, for fredelige demonstrationer mod besættelsen.
Amnesty gennemfører for tiden en stor kampagne mod Marokkos omfattende brug af tortur mod politiske fanger.
Afrikas sidste koloni Vestsahara var oprindeligt en spansk koloni, der blev lovet selvstændighed på samme måde som verdens øvrige kolonier blev selvstændige i 1960’erne og 70’erne.
Men i det magtvacuum, der opstod, da Spaniens mangeårige diktator Francisco Franco var døende i efteråret 1975, indgik Spanien en aftale med Marokko og Mauretanien om, at de to lande skulle dele det ressourcerige Vestsahara.
Mauretanien forlod landet efter et par år, hvorefter Marokko besatte hele landet og forsøgte at få besættelsen legitimeret ved hjælp af Den Internationale Domstol i Haag. Marokkos påstand er, at hele området er en naturlig del af det gamle ‘Stormarokko’.
Domstolen gav dog ikke Marokko medhold. Vestsahara har ikke noget naturligt forhold til Marokko og ingen lande i verden godkender Marokkos annektering af Vestsahara.
Napalm mod flygtninge
Læs resten af artiklen på Afrika Kontakts hjemmeside
