Nik Bredholt
Nik Bredholt (f. 1966) er Sekretariatsleder i Religion & Samfund (Resam).
Han har arbejdet med udvikling og nødhjælp de sidste 23 år, hvoraf de 13 er blevet tilbragt i udlandet med bopæl i Rom som Nødhjælpskoordinator for Caritas Internationalis, i Nairobi som Regional Nødhjælpskoordinator for CAFOD, og i London, som leder af nødhjælpskontoret i CAFOD.
Han har været Programchef i Danmission og derefter udsendt som Regionsleder i Afrika også for Danmission, og er aktiv i debatten om dialogarbejdet og religions rolle i samfundet.
Med en udtalelse i sidste uge om klima kom de danske religiøse ledere fra de tre store religioner, kristendom, jødedom og islam på banen forud for valget til EU og Folketinget. De religiøse mødes i regi af civilsamfundsorganisationen Religion og Samfund, som primært er en kaffeklub mellem de væsentligste religiøse leder med ansvar for kirker, moskeer og synagoger, som vi har i Danmark.
I stedet for at tale rødt kød, flyrejser og el-biler, så taler de religiøse om det, som de har forstand på – nemlig religion – og henviser til videnskaben og de faglige klimaorganisationer, hvad angår konkrete tiltag, der skal reducere CO2-udledningen og forhåbentlig forbedre klimaet.
Derimod trækker de på en omfattende erfaring om tilværelsen, der ligger i religionerne. Der er på flere måder en vigtig religiøs dimension i klimadiskussionen, som ikke går på et politisk parti eller én religiøs retning, men som netop samler omkring det ansvar vi som mennesker har, og den pligt som alle mennesker har, om at leve i samklang med resten af det skabte.
De religiøse ledere erkender, at religion også bærer en del af ansvaret for den tilstand, som kloden befinder sig i. Tekster i det, som de kristne kalder det gamle testamente, men som alle tre religioner har tilfælles, kan forstås på den måde, at mennesket er sat til at herske over naturen. Den rolle er blevet misfortolket og misforstået til misbrug af naturens ressourcer. I dag handler det om at opfatte mennesket som skaberværkets tjenere forsvarere og beskyttere.
Udtalelsen angriber overforbruget blandt de velstående, og påpeger sammenhængen mellem grådigheden og fattige menneskers svære livsvilkår, som pga. klimaforandringer bliver endnu mere udsatte. De som oplever klimaforandringernes negative side mest, er de som har mindst mulighed for at forandre den udvikling.
De religiøse peger på, at naturen i sig selv rummer en stærk kreativ kraft, og at mennesker kan mere, end vi selv kan forestille os, når vi tager fat på en opgave i fællesskab. Enhver der har haft en have, ved hvor stærkt ukrudtet vokser, når det får lov. Det handler derfor også om at give lov og lade naturen udfolde sig.
Der er et ansvar, som vi i et rigt land som Danmark må tage på os. De religiøse anbefaler, at Danmark sikrer opfyldelsen af Paris-aftalen, og bakker fuldt op om FNs mål for en bæredygtig udvikling som mål, der også vil tilgodese klimaet.
Det er så vidt vides første gang, at de religiøse ledere i Danmark, på tværs af religiøse skel, har kunnet sætte sig sammen og tale med én stemme. Det er dog ikke kun de danske religiøse ledere, som taler om klima. Paven har netop været sammen med finansministre fra en række lande for at tale klimaforandringer og nyt fra videnskaben. Han talte om, at de skulle befries for afgudsdyrkelsen af penge og opfordrede specifikt ministrene til at forpligte sig omkring et stop for global afhængighed af fossile brændstoffer, og arbejde for vedvarende energiressourcer, samt arbejde for en økonomi, der imødekommer menneskelige behov og fremmer menneskelig værdighed.
De naturlige fællesskaber som vi er del af kræver vores opmærksomhed. Der ligger et stort ansvar på vælgerne og på de politikere som bliver valgt, når vi går til stemmeurnerne den 5. juni.
