Vi elsker multikultur med fuld musik

Publikum til We Love African Music 31. juli på Københavns Rådhusplads Foto: Jacob Crawfurd
Forfatter billede

”We Love African Music” var overskriften for søndagens minifestival på Rådhuspladsen i København.

Fotograf og manden bag sitet Africa in Denmark, Jacob Crawfurd, dokumenterede begivenheden med sit kamera. U-landsnyt bringer her et lille udvalg af hans fotos.

Festivalen faldt på den første sommerdag i mands minde, og alle var inviteret. Mange kom forbi, blev hængende og festede sammen med stolte herboende afrikanere og glade venner af Afrika lige i hjertet af København.

Dance, baby!   Foto: Jacob Crawfurd

Flere afrikanske nationer og forskellige musikgenrer var repræsenteret på festivalen, der bl.a. bød på master drummer Sylvester, Priscillar Kalibbala, afrobeat, RnB, DJs og masser af dans.
Tilhængere af afrikansk pop og hiphop fra både øst og vest gik alle glade og tilfredse derfra.

Deodato Siquir band   Foto: Jacob Crawfurd

Shelby Produktions, der stod bag, skriver på deres Facebookside, at festivalen giver alle mulighed for at opleve den afrikanske musik, der ”bringer glad og god stemning til folk fra alverdens hjørner.”

Shelby productions arrangerer allerede i september event under navnet ”Africa Fiesta”, der vil finde sted på Søpavillionen i København 3. september med Awilo Longomba fra DR Congo.

Vi elsker afrikansk musik i København   Foto: Jacob Crawfurd

Minifestivalen for afrikansk musik faldt kun to dage efter Sørine Gotfredsens udfald mod multikultur bragt i en kronik i Berlingske Tidende.

”We Love African Music” blev for fuld udblæsning et bevis på hendes dybt misforståede forestilling om forskellige kulturers sameksistens.