Kommentar af Lehnart Falk, generalsekretær, ADRA Danmark
Når regeringen vil tage 2,5 milliard fra udviklingsbistanden til verdens fattige for at løse problemet med asylansøgere i Danmark lader den udviklingsbistanden smuldre for at løse et ikke-faretruende problem.
Den bebudede nedskæring af udviklingsbistanden til verdens fattigste er både en politikerskabt humanitær katastrofe i svøb og et bebudet selvmord på Danmarks etiske ansvar.
I skrivende stund er det uklart, hvad finanslovsforhandlingerne ender med, men tallet 2,5 milliarder er blevet nævnt – penge som i stedet for at gøre gavn i udviklingslandene skal bruges på modtagelsen af flygtninge i Danmark.
Danmark er selvsagt nødt til at tage ordentlig imod de mennesker, som kommer til vores land. Det politiske spørgsmål er, hvordan udgifterne hertil skal dækkes.
Regeringen mener, at pengene skal tages fra udviklingsbistanden. I praksis vil det sige, at støtten til langsigtet udvikling og fattigdomsbekæmpelse i udviklingslandene vil blive voldsomt beskåret, og at man tager fra de fattige for at vore gæster kan få mad.
Den fattige mands lam
Det minder mig om profeten Natans ord til Kong David:
“En dag fik den rige besøg, men han nænnede ikke at tage af sine egne får eller okser og tilberede det til den vejfarende, der var kommet til ham. Så tog han den fattige mands lam og tilberedte det til manden, der var kommet. “
Du kan selv læse historien i 2. Samuels bog kap 12 i Bibelen.
Det er en etisk katastrofe. Flere børn vil dø. Flere kvinder vil blive undertrykt. Mindretal vil blive forfulgt. Sygdomme vil florere. Klimaforandringer vil blive værre. Ikke på grund af naturkatastrofer, krig og konflikt – men fordi vores politikere ikke vil det gode.
Danmark kan ikke redde verden, og de nævnte problemer vil også findes i et eller andet omfang, uanset dansk bistand, men problemerne vil vokse, hvis vi skærer i bistanden. Det er et faktum. Ligesom det er et faktum, at dansk udviklingsbistand er både effektiv og omkostningsbevidst.
Skader Danmarks omdømme
På grund af hovsa-løsninger er vi i gang med at trække tæppet væk under vores egne projekter i de fattige lande. Det skader både Danmarks omdømme og underminerer vores effektive bistand.
Danmark har i 50 år ydet et kæmpe arbejde for verdens fattige. Vi er en humanitær stormagt i udviklingslandene. Ja, vi modtager nogle få tusinde flygtninge, mens lande som Libanon, Jordan, Tyrkiet, Kenya, Uganda, Libyen, Irak modtager hundrede af tusinder og millioner.
Regeringen taler om, at “bundlinjen er, at vi hjælper mennesker i nød”.
Vrøvl.
Vi lader udviklingspolitikken smuldre
Bundlinjen er, at vi hellere vil lade vores udviklingspolitik smuldre for at løse en konkret og ikke faretruende situation i vores eget land. Bundlinjen er, at vi lader en masse mennesker i verden i stikken, fordi vi ikke vil undvære et gram af alt det fedt, vi alligevel er ved at kvæles i.
Vi har et etisk ansvar for at hjælpe fattige og sårbare mennesker og pligt til at dele noget af vores ufattelige rigdom, så andre kan leve et liv i sikkerhed og værdighed.
Politik er at prioritere og fordele ressourcer, og nu fordeler regeringen midler fra verdens fattige til at løse et angiveligt midlertidigt problem.
Med 51 millioner mennesker på flugt verden over er det nok urealistisk at betragte flygtninge som et midlertidigt problem, så hvad gør vi til næste år?
Skal vi også – som Venstre har foreslået – spare yderligere 2,6 milliarder kroner på ulandsbistanden?
Og jeg har ellers været så stolt over at være dansk.
Kommentaren er oprindelig bragt på ADRA Danmarks netsted.
