Danmark bør tage téten, når det gælder indfrielse af FN’s verdensmål.
Sådan lød det fra flere eksperter til et arrangement om FN’s verdensmål tirsdag. Han talte til en broget flok af fagfolk fra forskellige sektorer, da Christiansborg var omdrejningspunktet for en åbningskonference om FN’s verdensmål.
Arrangørerne bag konferencen tæller 2030-panelet, 2030-netværket og Folketingets Energi- Forsynings- og Klimaudvalg. Konferencen fungerer som et multistakeholderforum og vil være en årlig tilbagevendende begivenhed. Formålet med dette multistakeholderforum er at forene de sektorer, der arbejder for at bidrage til indfrielsen af FN’s verdensmål samt at forstærke indsatsten, så den forbliver ambitiøs.
Fokus på områder, hvor vi halter bagefter – ikke der hvor vi er frontløbere
Temaet for åbningskonferencen var ”FN’s Verdensmål – Danmarks udfordringer og decentrale løsninger”, og der var lagt op til en eftermiddag med fuldt program og masser af energi. Steen Hildebrandt lagde i sin åbningstale også ud med de nationale udfordringer:
”Hvis ikke Danmark og Norden skal gå forrest i arbejdet med verdensmålene, hvem skal så?”
Det er store forpligtelser, alle lande har skrevet under på i forbindelse med de 17 verdensmål. Det rummer kæmpemæssige muligheder, men vi i Danmark skal ikke blive selvfede, for vi har også meget at gøre, som forpersonen for 2030-panelet udtrykte det.
Katherine Richardson var også klar i mælet og opfordrede til at:
”lande skal kigge på de mål, hvor de ikke er så gode, og Danmark skal se på mål 12, 13 og 14”.
De tre mål handler henholdsvis om ansvarlig produktion og forbrug (12), bekæmpelse af klimaforandringer (13) og indsatsen for renere verdenshave (14).
Se alle delmål og indikatorer her.
Ifølge Katherine Richardson er vi er nødt til at håndtere trade-offs, og fordi vi klarer os godt på nogle områder betyder det ikke, at vi kan læne os tilbage.
Det er derfor også uforståeligt, hvordan Danmark kan droppe det grønne national regnskab og ligeledes skære ned på målsætningen om at 95% af unge skal have en ungdomsuddannelse, når man i 2015 skrev under på uddannelse til alle, som professoren udtrykte det.
Masser af ambitioner og perspektiver på verdensmålene
Landstingsalen på Christiansborg var fyldt og deltagerlisten viste, at både gamle NGO-kendinge og nye ansigter var mødt op. Formatet var forfriskende og med fokus på aktiv involvering af deltagerne i diskussionen om, hvilke decentrale løsninger der skal arbejdes på det næste år, før vi alle sammen mødes igen.
Ambitionerne blev skudt i gang med en kort introduktion af de to forpersoner for henholdsvis 2030-netværket og 2030-panelet, Kirsten Brosbøl og Steen Hildebrandt. Derefter fortsatte Mogens Lykketoft med en 3 minutters brandtale ud af en talerække på 7, hvor konferencen virkelig viste sin ”multistakeholder” karakter.
Ambitioner, forhåbninger og formaninger kom fra både DI, LO, KL, Forbrugerrådet TÆNK, PensionDanmark, det udviklingspolitiske civilsamfund, de unge repræsenteret af DUF’s ungdomsdelagat Clara Halvorsen og den videnskabelige verden repræsenteret af Kathrine Richardson.
Platforme, fælles løsninger og vidensdeling
En af de helt store temaer, som gik igen var platforme og behovet for fælles løsninger og vidensdeling.
Da dagens tema var decentrale løsninger, var der derfor også et naturligt fokus på kommunerne, som også Mogens Lykketoft henviste til i sine 3 minutter. Den tidligere formand for FN’s generalforsamling opfordrede til at:
”alle de gode initiativer i kommunerne bør samles i en platform, så vi kan lære af hinanden”.
Den bold var Mette Herbert fra KL hurtig til at gribe og understregede i sin tale, at kommunerne kan skabe rammerne for implementeringen, men at der også ligger en stor opgave i at få omsat delmål og indikatorer til den kommunale virkelighed.
DI var også en stor fortaler for partnerskaber og fælles løsninger og Sara Krüger Falk, som repræsenterede danske virksomheder til konferencen, understregede, at vi har brug for nye måder at arbejde på:
”Virksomheder skal ses som den kæmpe ressource de er ift. at udvikle nye løsninger”.
Og nye løsninger er der brug for, hvis det skal betale sig at være bæredygtig. De mange opgaver som venter forude, inkluderer ifølge Sara Krüger Falk, at der skal udvikles nye forretningsmodeller inden for alt fra livskvalitet til grøn omstilling. Ligeledes lagde hun vægt på, at der skal være adgang til arbejdskraft.
Det udviklingspolitiske civilsamfund var repræsenteret af WWF, og det blev gjort klart, at leave no one behind er omdrejningspunktet for arbejdet med verdensmålene. Især mål 12 (ansvarligt forbrug og produktion) er vigtigt, men der skal også være fokus på 10 (mindre ulighed), 13 (klimaindsats), 14 (livet i havet) og 15 (livet på land).
Clara Halvorsen fra DUF var den sidste på talerstolen og fremførte de unges sag. Hun lagde vægt på, at arbejdet skulle ske med de unge og ikke for unge, og derfor skal der ikke sættes fokus på unges inddragelse som et selvstændigt tiltag, men det skal være et gennemgående træk. Også fra DUF’s side blev der slået et slag for stærke partnerskaber på tværs af sektorer.
Tænk i koncepter ikke projekter
Konferencens facilitator, Claus Bindslev, havde en opfordring til deltagerne:
”Tænk i koncepter ikke projekter”
Og det blev taget til efterretning. Efter de 7 brandtaler skulle de fremmødte nemlig sidde ved de opstillede borde i grupper af 5-6 og arbejde med konkrete tiltag de hver især ville arbejde for i deres organisation det næste år.
Ved den afsluttende præsentation af bordenes arbejde blev det tydeligt, at borgmestre får en afgørende rolle det næste år ift. implementeringen af verdensmålene, hvis man skal tro de forslag, som blev fremlagt.
Løsningerne varierede med alt fra borgmesternetværk, som kan facilitere, at landmænd eller andre grupper ved, hvordan de skal arbejde videre med målene, til borgmestre som verdensmålsambassadører.
Der var også et stort fokus på undervisning og oplysning, som blev understreget med forslaget om at lave læringsmål i folkeskolen om til verdensmål.
Netop følelsen af ejerskab kom også frem i mange af de decentrale løsninger, hvor et forslag var konceptet ”unge aktiverer unge”, der gik ud på, at alle 8. og 9. Klasser skulle aktivere tre andre i deres omgangskreds vedr. verdensmålene.
Ved et andet bord blev dette taget et skridt videre med en ide om, at alle borgere i Faaborg-Midtfyn kommune skal have en ide relateret til målene og i Esbjerg var fokusset på det sociale og sundhedsmæssige. Her skulle man nedlægge asfaltsørkner og i stedet for lave parker og legepladser.
Konference blev ikke helt fri for tidlig valgkamp, da der også var kommunepolitikkere til stede, og et forslag gik da også på, at der skal afholdes vælgermøder med fokus på verdensmålene i optakten til kommunalvalget i november.
Klima er ikke længere en nichesag
Et hurtigt blik ned af deltagerlisten viste tydeligt, at konferencen levede op til sit navn som multistakeholderforum ikke bare ift. talerne, men også til de fremmødte deltagere.
Ved de små borde sad folk fra Gate21, Region Syddanmark, Globalt Fokus, PensionDanmark, Aids Fondet, kommunalpolitikkere fra hele det politiske spektrum, Erhvervsstyrelsen, Beskæftigelsesministeriet, Kræftens Bekæmpelse, Astra, Finansministeriet, Landbrug & Fødevarer samt mindre kendte organisationer som Chora Connection og Danva – og den lange liste fortsætter.
Claus Bindslevs bemærkede også i rollen som facilitator, at klimaet ikke længere er for de frelste, men for de fleste. Man fristes til at sige det samme om FN’s 17 verdensmål. Spørgsmålet er nu bare, om de gode intentioner fra tirsdagens konference også bliver omsat til handling eller at vi mødes igen næste år og starter forfra.
