Vi overser krigens mentale sår

gettyimages-811026516
Landsbyboere, der har være på flugt fra krig i den østlige del af Demokratiske Republik Congo, begynder rejsen hjem igen i 2014. Mange af dem har usynlige sår og lidelser på grund af krigen.
Foto: Jean Chung/Getty Images)
Laurits Holdt

14. juni 2019

Det er farligt – ikke blot for det fysiske helbred men også for det mentale helbred – at bo i en krigs- eller konfliktzone.

Et meta-studie, der har analyseret 129 studier af folks mentale helbred i konfliktområder, viser at mere end en femtedel af de mennesker, der bor der, lider af en eller anden grad af psykisk lidelse, skiver UN News Service på baggrund af en artikel i det videnskabelige tidsskrift The Lancet.

Det fremgår af artiklen at 22 procent af indbyggerne i konfliktramte områder lider af depression, angst eller post-traumatisk stress.

Studiet viser videre, at omkring ni procent af indbyggerne har lidelser, der kategoriseres som moderate eller alvorlige, hvilket er væsentligt højere end gennemsnittet af alle verdens indbyggere.

Det viser også at risikoen for depression og angst vokser med alderen og at risikoen for depression er større hos kvinder end hos mænd.

Studiet har set på undersøgelser fra 39 lande i perioden 1980 til august 2017 og det viser, at man sandsynligvis har undervurderet de mentale sundhedsproblemer i krigs- og konfliktområder.