Viggo Fischer går fra de konservative

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Viggo Fischer er samtidig et kendt ansigt i det danske u-landsmiljø og har en uofficiel rekord som den længst siddende formand for en u-landsNGO – nemlig 26 år.

“For mig er tiden nu kommet til at sige fra. Partiet er på gale veje”, skriver han.

”Min hovedbegrundelse for udmeldelsen er partiets indstilling til asylproblematikken, hvor de konservative netop har lagt stemmer til regeringens kritisable hastværk, en svært overskuelig ændring af udlændingeloven, hedder det videre.

Han nævner også nedskæringerne i u-landsbistanden som baggrund:

“Jeg kan ikke længere kende mit parti. Det konservatives svigt på asylområdet kommer i kølvandet på, at man har givet alvorligt køb på en erklæret mangeårig politik om støtten til den fattige verden. Formuleret midt i 00’erne gik den på et stigende dansk engagement, hvad angår udviklingshjælp”.

“Trods en erklæring fra den konservative leder (Søren Pape Poulsen, red.) om, at han ikke kunne forestille sig et niveau for bistanden under 0,8 procent af BNI (bruttonationalindkomsten), blev resultatet af finanslovsforhandlingerne 0,71 procent. De konservative godkendte, med en minimal forbedring på 0,01 procent af BNI, den mest voldsomme nedskæring af dansk udviklingshjælp i mands minde”.

“Dansk Folkeparti fik også her sin vilje. Det gjorde de tilmed på et tidspunkt, hvor der mere end nogensinde er brug for med hjælpeindsats at motivere befolkningerne i de fattige lande til at blive hjemme”,  skriver Viggo Fischer i Politiken.

Han blev landskendt under afhøringerne i tamilsagen for sin manglende hukommelse. Fischers folketingskarriere bragte ham ellers i forreste række i hans parti, men endte efter 20 år i Tinget med at han mistede sit mandat ved folketingsvalget i 1994.

Han var bl.a. formand for Udenrigsudvalget (1987–1990), Sikkerhedspolitisk Udvalg (1993–1994) samt politisk ordfører for den konservative folketingsgruppe (1990–1991).

Han har gennem alle årene været forkæmper for en stor og stærk udviklingsbistand og vendte sig mod den dav. VK-regerings besparelser efter magtskiftei 2001 og Dansk Folkepartis stigende indflydelse.

Se vor omtale af ham, da han fyldte 70 i maj 2013, på
http://u-landsnyt.dk/navnenyt/m-rkedage/en-ven-af-afghanerne-viggo-fischer

Sideløbende med den politiske karriere har Viggo Fischers hjerte banket for det udenrigspolitiske, og han var i en menneskealder – fra 1987 til 2013 –  formand for Den Danske Afghanistan Komité (DAC).

DAC driver bl.a. et sundhedsprojekt for omkring 500.000 mennesker i Herat-provinsen, med støtte fra Danida.

Efter 26 år som formand for komiteen besluttede Viggo Fischer i oktober 2013, at det var tid til en afløser. Den ny formand hedder Lene Ingvartsen, der til daglig arbejder i Kvinfo. Han fortsætter sit frivillige arbejde for komiteen med status af seniorrådgiver.