PARIS: I skyggen af de blodige terrorangreb i Paris for et par uger siden er der mange, der taler om klimatopmødet COP21 i den franske hovedstad som “fredens topmøde”.
Klimaforandringernes trussel mod den globale fred og stabilitet er generelt kommet langt mere på dagsordenen end det var sidste gang, man forventede en international klimaaftale i 2009.
Klimaforandringer er bl.a. i flere studier udpeget som en af de årsager, der eskalerede den syriske borgerkrig. Der bliver også talt om, at militante grupper og radikalisering bliver finansieret af olie.
Derudover er der lavet flere undersøgelser, der viser, at klimaforandringer vil skabe millioner af flygtninge.
Det er en problemstilling, som den danske minister for klimaet, Lars Chr. Lilleholt, ikke er blind for.
“Gør vi ikke noget, risikerer vi en ny stor flygtningekrise oven i den, vi har nu. Hvis massive folkemængder flytter til områder, der i forvejen har store fattigdomsproblemer, så vil det kunne bringe nye strømme af flygtninge hertil”, siger han ifølge Information.
“Derfor har vi en kæmpe interesse i at hjælpe disse mennesker til at få et liv dér, hvor de er”, tilføjer han.
En måde at mildne ødelæggelserne på er at forberede og tilpasse sig klimaforandringerne. Men tilpasning er underprioriteret i de mere velstående landes klimastøtte til landene i Syd.
Forudsigelige flygtningestrømme i fremtiden
Saleemul Huq, senior forsker ved International Institute of Environment and Development, er enig med den danske minister i, at det bedste er at lade folk blive, hvor de er. Det foretrækker de fleste, men det vil ikke være muligt for mange.
Derfor er den næstbedste løsning at planlægge migration, så den kan foregå på en ordentlig og værdig måde. Det er allerede nu sikkert, at mange vil blive nødt til at finde et nyt hjem, uanset hvad resultatet bliver af forhandlingerne i Paris.
“Lavtliggende øer som Tuvalu og Kiribati vil forsvinde under vand. Det vil ske. Lad os tænke på det som et globalt problem”, fortalte han ved en konference arrangeret af CARE Danmark onsdag.
I Bangladesh vil man også være nødsaget til at flytte store befolkningsgrupper fra kystområderne længere ind i landet.
Den bengalske regering har faktisk erklæret, at den vil forsøge at planlægge denne migration i en handlingsplan mod klimaforandringer. Planlægning ogm forberedelse kan betyde, at befolkningen ikke ender steder, hvor der mangler kapacitet til at modtage dem.
“Vi skal arbejde med, hvordan vi flytter befolkningsgrupper fra kystområderne til andre steder. Men de skal ikke til Dhaka”, fastslår Huq.
Dhaka er en af verdens hurtigst voksende byer, og den har ikke kapacitet til at modtage de mange, der søger bedre kår i hovedstaden.
“Vi skal investere i andre byer, så de kan modtage dem”, lyder det fra den bengalske forsker.
Mangler penge til tilpasning
Saleemul Huq mener, at migration er en måde at tilpasse sig til klimaforandringerne. Desværre er støtten til tilpasning i de klimaramte lande underprioriteret.
I 2009 lovede velstående lande støtte til fattige landes indsats mod klimaskadelige udledninger og tilpasning til klimaforandringerne.
Opgørelser viser, at rige lande mest fokuserer på at støtte omstilling til renere energiformer. Kun 16% af den hidtidige klimastøtte er gået til tilpasning, viser en ny rapport fra OECD.
Det sker til trods for, at mange udviklingslande primært ønsker midler til tilpasning.
“For udviklingslandene er indsatsen for mitigation (reduktion af klimaskadelige udledninger) ikke så relevant, men det er tilpasning til gengæld”, sagde tidligere udenrigs- og klimaminister Martin Lidegaard (R).
Det skyldes, at de fattigste lande ikke udleder meget kulstof, men derimod mærker konsekvenserne af den globale opvarmning hårdest. Det gælder bl.a. i Kenya.
“Klimaforandringer står for et tab på 3% af BNI”, fortalte Emma Bowa, som arbejder i et af CAREs programmer for tilpasning.
Anne Bolhoff fra FN’s udviklingsprogram (UNEP) fortalte på konferencen, at udgifterne til tilpasning i fremtiden sandsynligvis bliver højere end forventet. Det skyldes bl.a., at der er mange ubekendte i beregningerne, heriblandt hvor stor en indsats, der vil blive igangsat for at reducere klimaforandringerne.
Hun fortalte ligeledes, hvordan man kan se på landenes reduktionsmål, at niveauet af tilpasning i løfterne har en sammenhæng med landenes indkomstniveau. Jo højere indkomst, desto lavere er tilpasning prioriteret i målene.
Klimaforandringer og konflikt
Der har også været fokus på sammenhængen mellem klimaforandringer og konflikt op til Paris-konferencen. Flere studier peger på, at klimaforandringer kan medvirke til at skabe konflikter, særligt ved at intensivere kampen for svindende ressourcer som eksempelvis vand.
“Sidste uges vederstyggeligheder (i starten af november, red.) i Paris og Beirut har ud over deres voldelige afstumpethed mindst en anden ting til fælles: De er i udstrakt grad finansieret af indtægter fra salg af mellemøstlig olie og gas”, skriver Gitte Seeberg, generalsekretær i WWF, i et blogindlæg på Jyllands-Posten.
“Finansieringen finder sted indikrete via støtte til terrorbevægelser fra regimerne i Iran og Saudi Arabien, der tjener de fleste af deres penge på at eksportere olie, men også direkte fra Islamisk Stats egne oliefelter”, fortsætter hun.
Klimaforandringer udpeges i flere studier dertil som en medvirkende årsag til, at borgerkrigen i Syrien brød ud. En historisk tørke betød, at op til 1,5 millioner mennesker måtte flygte fra landet til byerne, hvilket var med til at skabe spændinger, som senere brød ud i den blodige og langvarige konflikt.
Nu har borgerkrigen også globale sikkerhedsmæssige konsekvenser, bl.a. som følge af de mange flygtninge og Tyrkiets nedskydning af et russisk fly.
I dag er temperaturen steget knap 1 grad siden begyndelsen af industrialiseringen, og det er halvvejs mod det mål i forhandlingerne om ikke lade den globale opvarmning overstige 2 grader inden 2100.
