Vikar for international chef i Sex & Samfund

Forfatter billede

Birgit Lindsnæs er ansat som international chef i Sex & Samfund, hvor hun er barselsvikar for Tania Dethlefsen.

© Mikkel Dalum

Hun er tidligere vicedirektør og international chef ved Institut for Menneskerettigheder (IMR) i København, hvor hun havde ansvaret for at opbygge det internationale programsamarbejde.

Birgit Lindsnæs har tidligere været ansat hos Dansk Røde Kors og Amnesty International. I de sidste to et halvt år har hun været seniorkonsulent i COWI, hvorfra hun har orlov.

Her har den 55-årige antropolog (hun blev cand.scient.anth. i 1984) primært evalueret menneskeretsprogrammer i alle dele af verden og været inddraget i analysearbejde, bl.a. om homoseksuelles rettigheder i Europa.

Birgit Lindsnæs er ansat fra 1. maj 2011 til 16. marts 2012, med mulighed for forlængelse. Tania Dethlefsen er gået på barsel fra fredag d. 13. maj.

Sex & Samfund arbejder internationalt i Asien og Østafrika og havde sidste år et budget på 12,8 mio. kr.

Det internationale arbejde fokuserer bl.a. på, at verdens fattige har ret til seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder, og at regeringer i alle verdens lande bør prioritere kampen for seksuelle rettigheder og sundhed.

Sex & Samfund fokuserer særligt på advocacy (fortalervirksomhed), herunder FN’s 2015-mål 5, som har til formål at reducere dødelighe-den hos gravide og fødende kvinder og adgang til familieplanlægning, herunder prævention.

Den internationale del af arbejdet udgjorde i 2010 mere end halvdelen af Sex & Samfunds samlede budget.