Vil du indstille nogen til Danmarks største journalistpris? Så er det NU!

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

Vil du gerne indstille en journalist eller et kritisk journalistisk projekt med udviklings- og samfundsrelevans til Danmarks største journalistpris?

Så skal du skynde dig. Fristen udløber om få dage, nemlig onsdag den 1. april 2009 – se mere neden for.

Det er Timbuktu Fonden, der har indstiftet den nye pris for kritisk u-landsjournalistik. Det er en uafhængig fond til støtte for u-landsoplysning og u-landsjournalistik. Fonden administreres af Folkekirkens Nødhjælp.

Prisen er på 100.000 kr. og vil normalt blive uddelt en gang om året. Den belønner et journalistisk kvalitetsprojekt indenfor u-landsjournalistikken, men hensigten er samtidig at bidrage til finansiering af fremadrettede kritiske journalistiske u-landsrelaterede opgaver.

Prisen kan ikke søges, men en gang årligt åbnes der for offentlig indstilling af kandidater. I 2009 kan der indstilles kandidater frem til 1. april. Prisen kan gives til en person eller et projekt efter vurdering af indstillingerne.

Indstillinger sendes til Timbuktu Fonden
c/o Folkekirkens Nødhjælp
Nørregade 15
1165 København
att. Anni Skov

eller per mail: [email protected]

Forud for offentliggørelsen af prismodtageren diskuteres det med denne, hvilket konkret nyt journalistisk projekt prisen skal finansiere eller medfinansiere, og i det omfang, det er foreneligt med projektet, offentliggøres projektets karakter samtidig med offentliggørelsen af, hvem der modtager prisen.

Kriterier

Overordnede kriterier for indstillinger af kandidater vil være:
• Kritisk/undersøgende u-landsjournalistik
• Fokus på u-lande i bred forstand
• Grundig research/forarbejde
• Relation til Danmark eller Vesten/EU.

Der stilles ingen formelle betingelser til det medieprodukt, der er resultat af indsatsen og som udløser prisen.

Bedømmelsesudvalget vil dog vise særlig interesse for produktioner og projekter, der fører til formidling af journalistik på flere forskellige medieplatforme.

Læs mere om prisen og Timbuktu fonden ved at klikke på annoncen, som vises i alle artikler på u-landsnyt.dk frem til og med den 1. april