Vil du til FNs generalforsamling i New York som dansk ungdomsdelegat?

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

Vil du være med til at sætte børn og unge på dagsordenen under FNs Generalforsamling til efteråret – og FN på dagsordenen i de danske børne- og ungdomsorganisationer?

I 2005 skal både FNs program for unge og FNs udviklingsmål revideres. Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF) søger derfor 2 dygtige ungdomsdelegater, som kan sætte unges forhold på dagsordenen i både Danmark og FN-systemet. Hvis du er god til engelsk, god til at kommunikere og har noget på hjertet, er du måske den ene af dem, vi søger.

Som ungdomsdelegat deltager du i den officielle danske delegation ved FNs generalforsamling i New York. Ungdomsdelegaterne deltager på lige fod med politikere og organisationsfolk i den danske delegation, og deres særlige opgave er at sætte fokus på danske unges interesser i delegationens arbejde.

FNs generalforsamling varer fra midten af september til slutningen af november, som er delt op i 2 perioder af 3 ugers varighed. Hver delegat står for én periode.

Som delegat i den første periode (fra september til oktober) skal du holde den årlige officielle danske tale for det FN-udvalg, der beskæftiger sig med ungdomsområdet. Begge delegater er med til at udforme talen, ligesom begge arbejder på at skabe forståelse for DUFs FN-politik og ønsker om, at børn og unge bliver inddraget i internationale organisationers arbejde.

Vi regner med, at begge delegaterne i år især vil komme til at arbejde med FNs udviklingsmål, de såkaldte 2015-mål, og revisionen af FNs ungdomsprogram. En vigtig del af dette arbejde foregår, når delegater før og under opholdet besøger en række institutioner – f.eks. UNICEF, UNDP og Verdensbanken. Derudover samarbejder vi med ungdomsdelegater fra andre lande, især de nordiske lande.

Arbejdsopgaver:
– Udformning af ungdomstalen, der skrives i samarbejde med DUFs FN-arbejdsgruppe og Udenrigsministeriet
– Før, under og efter opholdet skal du arbejde aktivt og opsøgende på at skabe forståelse for DUFs FN-politk og synspunkter vedrørende børn og unge i udviklingen i forhold til internationale organisationer
– Oplysnings- og informationsarbejde før, under og efter opholdet. Det kan være artikler og kommentarer i pressen, foredragsvirksomhed i din egen organisation, på din skole eller lign.
– Efter hjemkomsten skal du fungere som ressourceperson i DUF i forbindelse med næste års aktiviteter og forberedelsen af ungdomsdelegaterne i 2006.

DUF lægger stor vægt på både en grundig forberedelse, hvor DUFs FN politik og strategi samt pressestrategi diskuteres og udvikles i samarbejde med DUFs FN-arbejdsgruppe. Du kan forvente at bruge meget tid på arbejdet både før, under og efter opholdet.

Dine kvalifikationer
Du skal være 18 og helst under 25 år
Du skal have en stor organisatorisk erfaring
Du skal ikke være bange for at tale engelsk offentligt
Du skal være interesseret i og have et vist kendskab til internationale forhold
Du skal have erfaringer med at fremføre synspunkter og argumentere for din sag

Er du interesseret, så send en ansøgning til DUF, hvor du gør rede for, hvordan du vil kunne udfylde jobbet. Skriv også hvilken periode du foretrækker, hvis du har nogen specifikke ønsker hertil. Din ansøgning må højst fylde to sider plus bilag som CV og lignende.

Ansøgningen skal være ledsaget af en motiveret indstilling fra en af DUFs medlemsorganisation og den skal være DUF i hænde senest den 2. marts kl. 12.00. Ansøgninger kan sendes med almindelig post til Dansk Ungdoms Fællesråd, Scherfigsvej 5, 2100 København Ø, eller på e-mail til [email protected].

Vi regner med at holde ansættelsessamtaler i uge 10. I samtalerne deltager tidligere FN-delegater samt formanden for DUFs globale udvalg og en person fra DUFs sekretariat. Alle ansøgere får besked, når DUFs Styrelse har udpeget delegaterne den 14. marts.

Du kan få mere detaljeret information om de 2 delegaters arbejdsopgaver og om krav til ansøgere hos afdelingsleder Steen Frederiksen tlf. 39 29 88 88, e-mail: [email protected].

Et citat:

“Som FN-delegat har jeg fået stor indsigt i, hvordan det politiske system fungerer på internationalt plan. Jeg fik mulighed for at sætte mig ind i børn og unges problemstillinger forskellige steder i verden. At videregive det har været med til at sikre et mere kvalificeret globalt fokus, bl.a. i min egen organisation.” Bjarke Friis, FN-delegat 2004.