Der er et stort ansvar, men også en ganske pæn løn i spil i stillingen som leder af FN’s Klimasekretariat.
Stillingen er netop blevet ledig, da Christiana Figueres netop har erklæret, at hun vil forlade posten i starten af juli.
Costaricaneren overtog posten et par måneder efter det mislykkede forsøg på at lande en international klimaaftale i København i 2009, og endte med at stå med armene i vejret sammen med andre spidser, da Paris-aftalen blev vedtaget i december.
Nu er det store spørgsmål, hvem der skal overtage den prestigefyldte post. Der er ifølge medierne flere kandidater i spil.
Den normalt veloplyste klimaportal Climate Change News har lavet en liste med ti topkandidater. De fleste er fra udviklingskontinenterne.
Perus og Brasiliens miljøministre i spil
Perus miljøminister, Manuel Pulgar Vidal, nævnes eksempelvis. Han stod i spidsen for FN-forhandlingerne ved COP20 i december 2014, som foregik i Lima.
Det var ved COP20, at det grundlæggende fundament for Paris-aftalen blev støbt. Det gælder bl.a. de frivillige reduktionsmål fra verdens nationer, der er et kerneelement i klimaaftalen.
Undertegnede deltog selv ved Lima-forhandlingerne og mit eget indtryk var, at de fleste var tilfredse med Perus værtsskab.
En anden mulig kandidat, der nævnes, er Brasiliens miljøminister Izabella Teixeira.
Ved de seneste forhandlinger gjorde det kæmpestore sydamerikanske land sig bemærket ved at melde sig ind i ”High Ambition Coalition”, som den eneste nation af de helt store vækstøkonomier – de såkaldte BRICS-lande.
High Ambition Coaltion var en sammenslutning, der forenede fattige og rige lande ved forhandlingerne. Her indgik USA og EU på linje med de klimatruede småøer som Marshalløerne og Kiribati.
Brasiliens deltagelse i koalitionen blev nævnt som en ”game changer” af en NGO-repræsentant.
Afrikanske klimachef?
Den næste klimachef kunne også sagtens blive en afrikaner. Den sydafrikanske klimadiplomat Nozipho Joyce Mxakato-Diseko bliver nævnt blandt favoritterne til at overtage posten.
Hun har det seneste års tid været formand for den store paraplygruppe af udviklingslande, G77. Det er en kvinde med skarpe holdninger, men også med humor. Det beviste hun ved COP21, hvor hun afviste en formulering, som de rige lande gerne ville have med i klimaaftalen.
Det drejer sig om klimafinansiering. De rige lande ønskede, at den skal ydes af alle ”lande, der er i stand til det” (”countries in a position to do so”).
“Hvad er en juridisk personlighed, der kaldes “lande i en position til at gøre det”? Hvordan indsætter du “lande i en position til at gøre det” i et juridisk instrument?”, lød det ved et pressemøde ved COP21.
Og hun fortsatte til udbredt latter i salen:
“Når jeg beder mine børn om at gøre rent kan jeg ikke bare bede en “person i en position til at gøre det” om at gøre det. Hvis jeg vil have gjort rent er jeg nødt til at sikre mig, at det bliver gjort”.
Tid til en fra mindst udviklede lande
Der er også andre afrikanske kandidater på banen. En af dem er Gambias miljøminister Pa Ousman Jarju.
Ved forhandlingerne i Paris holdt han stærkt fast i, at målet om at holde temperaturstigningen under 1,5 grader og den særlige mekanisme for klimaødelæggelser, Loss and Damage, skulle med i den endelige aftale. Begge elementer indgår da også i Paris-aftalen.
Den bengalske forsker Salemuul Huq, der har været hovedforfatter på FN’s Klimapanels vurderinger og er seniorforsker ved International Institute of Environment and Development, er også tilhænger af en klimachef fra en af de allerfattigste nationer.
”Det er er tid til, at de mindst udviklede lande får en chance på den plads”, siger han til Reuters Thomson Foundation.
Udover Jarju nævner Huq Youba Sokono, en forsker fra Mali, der tidligere har været koordinator af African Climate Policy Centre som et godt bud.
Se Climate Change News liste over sandynlige kandidater til stillingen i nedenstående link.
