Villy Søvndal besøger Nigeria på vegne af EU’s udenrigsrepræsentant

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Den danske udenrigsminister Villy Søvndal besøger den 7. og 8. februar den nigerianske hovedstad Abuja.

Her vil han på vegne af EU’s høje repræsentant for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, Catherine Ashton, føre samtaler med Nigerias regering.

Det er første gang under det danske formandskab, at den danske udenrigsminister repræsenterer Ashton på et møde uden for Europa.

Forud for afrejsen udtaler udenrigsministeren:

”Som dansk EU-formandskab vil vi gerne bidrage til, at EU får en stærk og fælles stemme ude i verden. Nigeria har i den seneste tid været plaget af uroligheder og terrorhandlinger, og netop nu er det utrolig vigtigt, at EU udviser solidaritet med den nigerianske befolkning.”

Udenrigsministeren vil under besøget i Nigeria bl.a. mødes med den nigerianske præsident Jonathan Goodluck og den nigerianske udenrigsminister Olugbenga Ashiru.

Samtalerne vil især berøre den seneste tids uroligheder, terrortruslen fra Boko Haram, samarbejdet mellem EU og Nigeria samt den politiske og økonomiske udvikling i Nigeria.

Der vil under besøget også blive lejlighed til kort at aflægge besøg hos den regionale samarbejdsorganisation ECOWAS.