Vi må sikre effektiv hjælp, også til de ufotogene katastrofer. Hjælpen er ofte for langsom, for ineffektiv og afhænger af de enkelte landes offervilje – alt efter den eksponering katastrofen opnår i medierne. Det internationale samfund er skyld i tusinder af tabte menneskeliv hvert eneste år, fordi hælpeindsatsen ikke fungerer.
Sådan indleder SFs partiformand, Villy Søvndal, et indlæg på sit partis hjemmeside. Han fortsætter:
Af Villy Søvndal
Når de store naturkatastrofer rammer, er hurtig og effektiv hjælp altafgørende og kan gøre forskellen mellem om der er tale om en krisesituation eller en altødelæggende katastrofer, der sætter et samfund i stå i årevis.
Desværre ser vi igen og igen at hjælpen er for langsom, for ineffektiv og afhænger af de enkelte landes offervilje – afhængigt af hvor meget eksponering en given katastrofe opnår i medierne. Det internationale samfund er i øjeblikket skyld i tusinder af tabte menneskeliv hvert eneste år, fordi hjælpeindsatsen ikke fungerer.
Da tsunamien ramte det Indiske Ocean kom hjælpen for langsomt frem og regeringer verden over var for langsomme til at reagere. Da hjælpen kom, var den til gengæld massiv og flere har talt om overfinansiering. Da jordskælvet ramte Pakistan skulle der gå over to uger, inden omfanget af katastrofen gik op for verdens regeringer og hjælpen for alvor begyndte at komme.
Ulighed i hjælpe-indsatsen
Samtidig ses en tydelig forskel i viljen til at hjælpe. Hvor tsunimaofrene i løbet af 10 dage fik løfter om 42,6 mia. kr. fra donorlandene (svarende til 80 pct. af det beløb FN ønskede) og 30,8 mia. kr. fra private donationer, har de pakistanske ofre 19 dage efter jordskælvet måttet nøjes med tilsagn om 86 mio. dollars (27 pct. af det ønskede) fra donorlandene.
Men den lidt tøvende hjælp til Pakistan er for intet at regne imod, hvordan vilkårene er for verdens glemte katastrofer.
På verdensplan er omkring 30 millioner fordrevet fra deres hjem på grund af naturkatastrofer. Kun ganske få af disse katastrofer er så ”fotogene” at de kommer i mediernes søgelys i så lang tid, at både regeringer og private reagerer så massivt, som vi har set i forbindelse med tsunamien og i Pakistan.
Et uopfyldt behov
Der er altså et stort uopfyldt behov for at skabe en instans, der kan reagere prompte uden at skulle vente på velvilje fra eventuelle donorer. Og som kan reagere uden at tage hensyn til, hvor en given katastrofe befinder sig på verdenssamfundets popularitetsskala.
Det er altafgørende for at stoppe en alvorlig situation inden den udvikler sig til en altødelæggende katastrofe.
Den hjælp, som Danmark alene kan yde til lande, der bliver ramt af naturens kræfter, kan være af nok så stor betydning. Men hjælpen bliver ofte givet alt for sent og det siger sig selv, at Danmarks indsats er en dråbe i havet. Det samme gør sig gældende i alle Europas lande.
SF ønsker derfor, at regeringen skal arbejde for at få etableret et europæisk kriseberedskab. Beredskabet skal være civilt. I stedet for at lade EU satse på masser af militær opbygning skal vi bruge kræfter på at opbygge et effektivt civilt beredskab, der er målrettet den første altafgørende indsats, når katastrofen rammer.
Et europæisk kriseberedskab – med FN som koordinator
Formål med beredskabet:
Hurtig og effektiv hjælp i de første stadier af en katastrofe. Målet med beredskabet skal være at kunne nå ud til et katastrofeområde inden for 48 timer. Beredskabet skal ligge i EU-regi – og samarbejde tæt med FN.
Det er centralt, at FN er koordinerende for indsatsen for at forhindre, at der opstår spild og at indsatsen ikke koordineres. Beredskabet skal dog også kunne operere uafhængigt af FN. Beredskabet skal ligeledes samarbejde med relevante nødhjælpsorganisationer, men skal ikke – som ECHO (se nedenfor)- være afhængig af, at disse organisationer kan fordele hjælpen.
Kriseberedskabet skal målrettes kriser, der er opstået pludseligt. Beredskabet ligger under FNs koordination og har som primære formål at stille relevante materialer til rådighed med meget kort varsel. Sultkatastrofer, tørke og andre ikke-pludseligt-opståede kriser, skal fortsat håndteres af de relevante organisationer i EU og FN.
Indhold:
– En overvågningsgruppe, der øjeblikkeligt kan vurdere behovet for hjælp i det ramte område.
– Et stående beredskab, der med timers varsel kan levere felthospitaler, helikoptere, transportfly, lastbiler, kraner, tæpper og telte.
– Et beredskabskorps bestående af personale til ovenstående, logistikeksperter, læger, politi og miljøeksperter.
En nærmere bestemmelse af beredskabets størrelse skal foretages ved at tage udgangspunkt i erfaringerne fra tsunamikatastrofen og jordskælvet i Pakistan.
Finansiering:
EUs medlemslande finansierer beredskabet. Langsommeligheden i regeringernes vilje til at donere midler til katastrofeformål viser, at der er behov for at opbygge betydelige økonomiske reserver i beredskabets fond, således at det ikke bliver manglen på finansiering, der forhindrer den hurtige hjælp.
Det er helt centralt at man i fremtiden undgår de situationer, hvor FN efterspørger en økonomisk hjælp, der i bedste fald kommer i form af klatbevillinger og i værste fald helt ignoreres.
Beredskabet skal have en størrelse, der tillader det at levere hjælp til minimum 2 katastrofeområder samtidigt. Der er altså tale om en meget betydelig investering.
Andre forhindringer for effektiv nødhjælp
Der er dog også andre forhindringer for et effektivt beredskab end koordinering og finansiering.
En af de forhindringer, der ofte mødes, når der skal sendes hjælp til områder i den ikke-vestlige del af verden er, at nødhjælpsflyene skal vente på de såkaldte diplomatiske overflyvningstilladelser. SF ønsker at FN skal påtage sig den opgave det vil være at forhandle faste aftaler igennem, slutter Villy Søvndal.
Note:
EUs nødhjælp går pt. gennem ECHO, som blev oprettet i 1992 og siden har stået over for alvorlige kriser i mere end 100 lande verden over, hvor det har fået vigtigt udstyr og nødhjælpsforsyninger frem til ofrene så hurtigt som muligt.
Af et budget på over 500 mio. euro om året yder ECHO også støtte til lægehold, minerydningseksperter, transport og logistik.
Kilde: www.sf.dk
