Virksomheder kan sagsøge lande, der ønsker grøn omstilling

gettyimages-1058815600
Det tyske kulfirma, RWE, sagsøger Holland for milliarder for at ville udfase kul i 2030
Foto: Michael Gottschalk/Getty Images
Thomas Jazrawi

19. februar 2021

Skatteydere i EU-lande kan komme til at betale store erstatninger til selskaber, hvis landene bevæger sig væk fra olie og kul og mod vedvarende energi. Det skyldes Det Internationale Energicharter. Her er nemlig en bestemmelse, som gør det muligt for virksomheder at sagsøge regeringer, hvis en bestemt politik skader deres indtjening.

EU arbejder med et forslag, der skal ændre traktaten, så den ikke bliver en hæmsko for den grønne omstilling, men forslaget er slet ikke tilstrækkeligt vidtrækkende, mener grønne organisationer.

”Dette halvhjertede forslag vil fortsat tillade kul-, gas- og olieselskaber at trække kompensation fra regeringer, der søger at indføre energipolitik, der er i overensstemmelse med Paris-aftalen,” siger Cornelia Maarfield, projektleder ved Climate Action Network Europe.

Tidligere i år brugte den tyske kulgigant RWE traktaten til at sagsøge den hollandske regering, fordi den har planer om at udfase kul i 2030. Virksomheden kræver 1,4 milliarder euro, hvilket svarer til 10,4 milliarder i danske kroner, skriver Euractiv.

Investorbeskyttelse
Det Internationale Energicharter stammer fra 1990’erne.

I dag har 54 lande – inklusiv EU – tilsluttet sig aftalen. Det drejer sig om mange andre europæiske nationer, men også lande som Afghanistan, Japan og Australien. Derudover har en lang række udviklingslande observatørstatus, fra Palæstina og Bangladesh til Algeriet og Niger.

Traktaten udgør en ramme for internationalt samarbejde om energi. Den kan fremme sikkerhed i energiforsyningen ved at skabe et mere åbent og konkurrencepræget marked for energi, ifølge beskrivelsen på EU-kommissionens hjemmeside. 

EU-kommissionen skriver endvidere, at den “respekterer principperne for bæredygtig udvikling”, men at den trænger til et gennemsyn. EU fører an i disse bestræbelser, lyder det. 

Der er flere grønne organisation, som er af den opfattelse, at traktaten faktisk hæmmer grøn udvikling. Det skyldes særligt, at den rummer et princip om investorbeskyttelse, kaldet Investor to State Dispute Settlement (ISDS). Det princip, som også indgår i et væld af bilaterale handelsaftaler, giver virksomheder mulighed for at anlægge sag mod en stat, hvis den mener, at en særlig ageren fra regeringens side skader dens indtjening.

“De årtier, der er gået, siden der blev sat underskrifter på traktaten, har vist, at den er dybt problematisk på flere måder. Samtidigt med at det er denne traktat, som oftest bliver brugt i sager om investorbeskyttelse, har den også ført til rekordhøje kompensationer og er en hindring for ambitiøs klimahandling,” skriver International Institute for Sustainable Development

Uenigt EU
Derfor er flere EU-lande bekymrede for at få sagsanlæg på nakken fra virksomheder, når de forsøger at bevæge sig væk fra de klimaskadelige energiformer. Lande som Frankrig, Spanien og Tyskland har nævnt, at det er uacceptabelt, hvis traktaten kan forhale den grønne omstilling. Spanien har sågar bedt EU-kommissionen om en plan for at trække sig fra traktaten, hvis der ikke er fundet en løsning i løbet af året. Ellers kan spanierne selv forlade den.

En række central- og østeuropæiske lande mener imidlertid ikke, at EU bør forhaste sig. De støtter det forslag til ændringer, som er sendt ind af EU-kommissionen, men ønsker ikke at gå længere end det, skriver Politico.

Climate Action Network Europe påpeger, at forslaget ikke vil fjerne den omstridte investorbeskyttelse og samtidig vil det faktisk øge beføjelserne, så investorbeskyttelsen også kommer til at omfatte brint og biomasse – energiformer, som ikke nødvendigvis er grønne, lyder det.

”Hvis EU tager til forhandlinger med dette skuffende ambitionsniveau, begraver det ethvert håb om, at traktaten kan blive kompatibel med klimaet. Vi opfordrer derfor alle EU-lande til at vise mere klimalederskab op til COP26 (klimatopmødet i efteråret, red.) og trække sig fra traktaten nu, enten individuelt eller i fællesskab,” lyder det fra Cornelia Maafield.

Parterne under traktaten skal mødes i starten af marts for at diskutere en ”modernisering” af aftalen. En analyse af OpenExp, en sammenslutning af uafhængige eksperter, advarer om, at det bliver dyrt for nationer med ambitiøse, grønne visioner, hvis de nuværende forslag ikke bliver forbedret, for som de forelægger nu sætter de ikke en stopper for virksomheders mulighed for at lægge sag an mod stater:

”Det kan føre til en omkostning til skatteyderne på 1,3 billioner euro – 42 procent af dette tal bliver til skatteydere i EU,” lyder det i analysen.