I denne uge fik Danmark sin første ”rum-lov”. ”Loven om aktiviteter i det ydre rum”, som den hedder, blev vedtaget af et enigt Folketing.
Loven handler bl.a. om retten til at udforske rummer og det ansvar, der hviler på udøveren. Andre lande er imidlertid gået noget længere.
Luxemburg er ved at forberede lovgivning, der kan tiltrække investeringer i ressourcer fra det ydre rum.
”I den nærmeste fremtid søger vi at skabe en attraktiv ramme, der kan sikre investorer, som er interesseret i at opbygge forretninger ved at udnytte naturressourcer i rummet", ” sagde vice-premierminister Etienne Schneider i starten af februar, ifølge EU Observer.
Der er også flere amerikanske virksomheder, som ønsker at udnytte ikke-jordiske naturressourcer. Heriblandt et firma, der hedder Planetary Resources med undertitlen ”The Asteroid’s Mining Company”.
Selskabet har længe presset amerikanske politikere for at indføre lovgivning, der kan åbne for udnyttelse af rummets ressourcer, fremgår det af en artikel i magasinet Foreign Policy.
Det lykkedes i november sidste år, hvor den såkaldte Asteroid Act blev del af amerikansk lov.
Loven giver virksomheder ret til at udnytte og sælge ressourcer fra rummet.
Men kan man overhovedet kræve ejerskab over ressourcer i verdensrummet?
Ejendomsretten i det ydre rum
Spørgsmålet om privat ejendomsret i det ydre rum er prekært.
Der eksisterer to FN-traktater om menneskelige aktivieter i rummet. Den første blev vedtaget i 1967, og er den vigtigste, da over hundrede lande har ratificeret aftalen, heriblandt de store rumfartsnationer.
Den beskriver objekter i det ydre rum som fælles ejendom, og der er dermed lagt op til, at den private ejendomsret ikke er gældende i rummet.
Det skriver Gbenga Oduntan fra University of Kent i et debatindlæg på Science Alert.
”Virksomheder kan udnytte det ydre rum på forskellige måder, herunder til rumturisme og videnskabelig formål”, lyder det i indlægget, der fortsætter:
“Virksomheder kan også få lov til at udvinde visse ressourcer, men den første provision i the Outer Space Treaty (1967), som USA har underskrevet, er, at den slags udnyttelse og anvendelse skal gøres for alle nationers gevinst og interesse. Dette forhindrer dermed salg af mineraler fra rummet for profit”.
Denne fortolkning er den luxemburgske vice-premierminister, som samtidigt er økonominister, ikke enig i.
”Den nuværende internationale lovgivning blev vedtaget i 60’erne, da minedrift i rummet blot var science fiction. I dag forhindrer disse regler tilegnelse af rummet og himmelske legemer, men de ekskluderer ikke tilegnelse af materialer, som kan findes der”, siger ministeren, ifølge EU Observer.
Ny international aftale?
Det kan dermed være tid til, at det internationale samfund igen prøver at nå til enighed om principperne for adfærd i rummet.
Tanja Masson, der er advokat med speciale i rummet, bedyrer, at den amerikanske lov blot er en mulig fortolkning af FN-traktaten.
”Det er vigtigt, at lande bliver enige på det internationale niveau om en fælles fortolkning, og at vi finder frem til en eller anden form for system af regulering, som man kan udvinde rumressourcer under”, siger hun til EU Observer.
En luxemburgsk kilde, der ikke vil navngives, fortæller EU-mediet, at det lille europæiske land ønsker international enighed om udnyttelse af ressourcer i rummet.
”Vi foretrækker meget at finde en international enighed, og vil helt sikkert arbejde for det”, lyder det.
”Men i mellemtiden har vi besluttet… vi kan ikke vente i adskillige år, indtil vi har en international løsning”, fortsætter den unavngivne kilde.
Kan skade rumforskning og miljø
Den amerikanske lov er den første i verden, der tillader privat ejerskab over ressourcer i verdensrummet. Luxemburgs udspil ventes at komme ved slutningen af dette år.
Der kommer nok til at gå en årrække, før virksomheder er klar til at udvinde de ikke-jordiske værdier.
Men de er klar til et rumeventyr, og det er særligt minedrift på asteroider, der er tillokkende for selskaber som Deep Space Industries og Planetary Resources.
”Vi roser Luxemburgs regering for at være førende på området om at etablere denne nye ressourceindustri, hvormed man muliggør den økonomiske udvikling af nærjordiske ressourcer fra asteroider. Planetary Resources ser frem til at samarbejde med Luxemburg”, siger Chris Lewicki, der er CEO for sidstnævnte virksomhed, som blev stiftet i 2009.
Gbenga Oduntan er mere bekymret for udviklingen.
”Hvad er der på spil? Vi kan antage, at listen af nationer med adgang til det ydre rum – nu er der omkring et dusin – vil stige. Disse stater vil muligvis også snart reagere med deres egne minedriftsprogrammer. Det betyder, at den oprindelige tilstand for naturens vugge fra hvilken vores egen Jord blev født kan blive uafvendeligt ændret for altid – hvilket gør det vanskeligere at undersøge, hvordan vi selv opstod”, skriver han i indlægget på Science Alert.
”På samme måde vil det ødelægge vores muligheder for nogensinde at finde ikke-jordisk liv derude, hvis vi forurener himmelske legemer med mikrober fra Jorden. Minedrift efter mineraler i rummet kan også skade miljøet omkring Jorden og i det lange løb føre til konflikter om ressourcer”, fortsætter advarslen.
Den nye danske rumlovgivning giver ikke umiddelbart private ret til at tilegne sig ejerskab over objekter i det ydre rum. Det fremgår dog, at en aktør skal dokumentere for ejerforholdet af rumgenstanden ved godkendelse af ikke-jordiske projekter.
