VK-regeringen begiver sig nu ud på dybt vand med dansk udviklingsbistand i lidt større stil til et af verdens farligste og mest kaotiske lande, Somalia.
Det fremgår af en ny samlet dansk Somalia-politik, som regeringen fremlagde onsdag med titlen “Politikpapir for Danmarks engagement i Somalia”.
At det ikke bliver nemt fremhæves tydeligt i papiret, hvor embedsfolket i Danida bl.a. skriver, at det “kan være nødvendigt at yde bistand til indsatser med høj risiko for, at de ønskede resultater ikke opnås eller i værste fald, at indsatserne får utilsigtede negative konsekvenser”.
“Der må derfor anlægges en pragmatisk holdning til forsinkelser og skift i fokus. Det kan betyde, at indsatser udskydes, omlægges eller helt skrinlægges”, lyder det advarende på forhånd.
Med andre ord: Risikoen for fejl- og tilbageslag er gruelig stor, så stor, at det skæres ud i pap med et eksempel: “Det….kunne være, at somaliske politifolk efter træning med bl.a. dansk støtte ikke formår at efterleve internationale menneskerettigheds-standarder, eller at trænede politifolk deserterer til islamistiske oprørere”.
Det er det hele værd alligevel, for alternativet er slet ikke til at tænke på, konkluderes det. Papiret udtrykker det diplomatisk sådan: “I denne sammenhæng må det erkendes, at der vil være risici forbundet med visse indsatser, men at risiciene ved at undlade at yde støtte kan være større”.
Danmarks samlede støtte ventes ifølge udviklingsminister Ulla Tørnæs (V) at beløbe sig til henved 500 mio. kr. i årene 2008-2011 og er led i en samlet aktion fra verdens bistandsydere. Formålet er at bistå Somalias nye regering til at bringe landet nogenlunde på fode, så det ikke synker dybere ned i vold, nød og flygtningestrømme og bliver arnested for yderligere radikal islamisme.
Samtidig er det nye politikpapir et forsøg på at komme kritikere i møde, som har anført, at danske u-landsmidler i alt for høj grad havner i sikre og stabile lande, som i forvejen modtager meget anden bistand, mens verdens skrøbelige og svage – og dermed “farlige” – stater (bortset fra Afghanistan) savner en egentlig dansk udviklingsorienteret indsats udover lejlighedsvis nødhjælp.
BRED TILGANG
Den nye samlede Somalia-politik sætter fokus på en bred dansk tilgang og planerne for de kommende år. Politikken omfatter såvel politiske, humanitære som bistandsmæssige tiltag i Somalia. Dertil kommer Danmarks politiske og sø-militære bestræbelser på bekæmpelsen af pirateri ud for Somalias kyster.
Udviklingsminister Ulla Tørnæs (V) siger: – På kortere sigt er målet at skabe sikkerhed og stabilitet samt dække de humanitære behov for den hårdt prøvede befolkning.
Papiret siger bl.a. om rammerne for den danske bistandsindsats:
(citat)
I lyset af den meget skrøbelige politiske og sikkerhedsmæssige udvikling kan det ikke forventes, at freds- og forsoningsprocesser/aktiviteter er jævnt fremadskridende.
Det er …vurderingen, at den nye regering har en mulighed for at skabe en stabil udvikling, såfremt den kan vise resultater på såvel sikkerhed som udvikling. Den danske bistand til Somalia bør derfor – i det omfang det er muligt – støtte begge disse spor.
Der vil være behov for såvel langsigtede som kortsigtede indsatser, der kan bringe hurtige resultater og forbedringer af levevilkårene for lokalbefolkningen, således at denne vinder tiltro til den nye samlingsregering som troværdig og med vilje og evne til fremme af udvikling og fred.
Den danske bistand ydes på 3 måder:
1) Nærområdeindsatsen i Somalia fokuserer på at reducere fattigdom og forbedre adgang til basale serviceydelser for hjemstavnsfordrevne, hjemvendte flygtninge og lokalbefolkningen i de områder, hvortil flygtninge og fordrevne er søgt hen. Nærområdeindsatser adskiller sig fra humanitære indsatser på 2 centrale områder – dels at målgruppen skal være flygtningerelateret, dels at aktiviteterne generelt skal have et længere sigte på etablering af varige løsninger for flygtninge, hvilket også kan omfatte støtte til kapacitetsopbygning.
2) Den humanitære bistand er derimod rettet mod umiddelbar støtte til generelt sårbare befolkningsgrupper. I praksis kan begge typer indsatser omfatte samme typer aktiviteter, f.eks. støtte til genstart af landbrugsaktiviteter og genetablering af skolefaciliteter.
3) Den bilaterale bistand til Somalia – udviklingsbistanden – er ikke begrænset til særligt sårbare grupper og vil typisk fokusere på indsatser med et mere langsigtet mål, såsom kapacitetsopbygning og demokratisering. I den nuværende situation i Somalia vil den bilaterale bistand dog også kunne rettes mod mere kortsigtede indsatser som beskæftigelsesfremme.
Den samlede danske bistand lå i 2008-09 omkring 100 mio. kr. udbetalt per år.
* Nærområdebistanden til Somalia og Somalia-relaterede indsatser i omkringliggende lande ventes at blive forøget fra 45 mio. kr. i 2009 til omkring 56 mio. kr. i 2010.
* Den humanitære bistand frem mod 2011 kan ikke foruddiskonteres, idet den fastlægges i lyset af udviklingen i
Somalia og andre humanitære brændpunkter.
* Den bilaterale bistand foreslås øget fra godt 30 mio. kr. pr. år til 50 mio. kr. årligt fra 2010.
Samlet set vil dette medføre en markant forøgelse af det danske bistandsengagement i Somalia.
Konkret vil Danmark arbejde for at:
• fastholde et stærkt dansk bistandsengagement, herunder øge den bilaterale bistand til 50 mio. kr. årligt fra 2010 samt øge nærområdeindsatsen i og omkring Somalia til 56 mio. kr. i 2010. Det øgede bistandsengagement kan bl.a. anvendes til at støtte aktiviteter i det sydlige og centrale Somalia;
• tilrettelægge indsatsen i overensstemmelse med OECD/DACs principper for god bistand til svage stater og andre internationalt vedtagne principper, herunder at gennemføre indsatserne i tæt samarbejde og koordination med andre donorer;
• udvise den nødvendige fleksibilitet og risikovillighed med henblik på at kunne støtte væsentlige indsatser.
(citat slut)
Udenrigsminister Per Stig Møller (K) udtaler samtidig om andre danske indsatser i Somalia:
– Opblomstringen af pirateriaktiviteten er et symptom på den fremherskende lovløshed og den kritiske situation Somalia har befundet sig i i årtier. Konsekvenserne ved ikke at handle overgår risikoen ved at sætte målrettet ind nu. Det kræver et stærkt internationalt engagement, hvis vi for alvor skal få vendt udviklingen i Somalia.
– Jeg arbejder på at få Somalia højere op på den internationale dagsorden bl.a. gennem EU og i FN. Det er vores langsigtede mål at fremme en fredelig og demokratisk udvikling i Somalia og forhindre, at Somalia bliver et tilflugtssted for internationale ekstremister og pirater.
SOMALIA I DAG
Udenrigsministeriet skriver:
Den humanitære situation er yderst kritisk. Over 3 milioner, op imod 1/3 af Somalias indbyggere, er afhængig af hjælp udefra. Over 1,1 millioner er hjemstavnsfordrevne som følge af fødevaremangel og konflikt. Hvis denne negative udvikling skal vendes, er fødevarehjælp ikke nok.
Siden 1991 har Somalia være uden central regeringsmagt og landet kontrolleres af rivaliserende klaner og militante islamistiske oprørsgrupper. Lovløshed gør landet til et attraktivt tilflugtssted for terrorister og kriminelle. Situationen i Somalia er afgørende for stabiliteten på hele Afrikas Horn. Regionen er præget af modsætningsforhold, som gensidigt påvirker og forstærker de eksisterende konflikter.
Der er derfor mange årsager til at satse på fred og stabilitet. Det langsigtede mål med Danmarks indsats er et fredeligt og demokratisk Somalia, mens det på kortere sig handler om stabilisering af sikkerhedssituationen og forbedring af de humanitære vilkår for civilbefolkningen.
Udover et stærkt politisk engagement bl.a. i EU og FN, fører Danmark en bred og sammenfattende politik i forhold til udviklingen i Somalia.
Det danske engagement omfatter politisk opbakning til den somaliske samlingsregering, støtte til den Afrikanske Unions tropper i Somalia, AMISOM, en stærk humanitær støtte og en omfattende bistandsindsats, primært gennem NGO’er, som arbejder på at forbedre befolkningens levevilkår indenfor ernæring, uddannelse, vand og sanitet samt kapacitetsopbygning i centrale demokratiske institutioner.
Kilde: Udenrigsministeriets hjemmeside
