Af Lotte Niemann Jørgensen, U-landsnyt.dk
Nye politikker, forretningsmodeller, produktions- og forbrugsmønstre er nødvendige for at kunne imødekomme forbruget fra den voksende middelklasse, der stiger hurtigere end naturressourcerne kan nå at følge med.
På globalt plan forventes middelklassen at stige fra 1,8 mia. i 2009 til 4,9 mia. i 2030, hvoraf størstedelen vil leve i Asien og Stillehavsområdet.
Den voksende globale middelklasse og dennes stigende forbrug var et af hovedtemaerne på “Global Green Growth Forum” (3GF), der blev afholdt i København den 20. – 21. oktober 2014.
Her indgik topledere fra regeringer, organisationer og virksomheder i partnerskaber og diskuterede løsninger på globale udfordringer om grøn vækst. Se mere om 3GF2014 her.
Felipe Calderón, formand for “The Global Commission on the Economy and Climate” udtalte til 3GF:
“The economy is not working, clearly, this current model is not able anymore to produce benefits in economic terms only, so there is not business as usual, alternative. I think we need to change both, we need to change the way in which we adress the climate issue, and the way in which we adress the economic world issue.”
En omstilling af det finansielle marked er nødvendig for at tilpasse og efterleve de globale miljømål, og det kræver handling fra de enkelte virksomheder og fra forbrugerne.
Forbrugernes rolle og deleøkonomier
Forbrugere, især i mere økonomisk stabile samfund, ønsker i højere og højere grad viden om de produkter, de køber. De efterspørger mere bæredygtig produktion og de vil vide, hvilke hvilken effekt produktionen har på miljøet.
De bæredygtige løsninger må være økonomisk rentable for både virksomheder og forbrugere. Dette bakkede Peter Bakker, formand for “World Business Council for Sustainable Development” (WBCSD), op om til 3GF.
Han udtaler:
“We need to completely rethink the way business does its’ business. Is owning a car really the best way to consume? Or is sharing a car a better model? So ownership, sharing, wellbeing, happiness, they are all things that we need to reconsider.”
Deleøkonomier er allerede slået igennem på flere områder i Danmark og kan være en af vejene til at løse den voksende middelklasses stigende forbrug på.
Fælles aftale i 2015
2015 bliver et afgørende år for aftaler om grøn vækst på globalt plan. Her skal de detaljerede post-2015 udviklingsmål og en bæredygtig klimaaftale indgåes mellem verdens ledere.
Det nyligt overståede 3GF er et skridt op vejen til at indgå partnerskaber og skabe diskussioner om grøn vækst på toplederniveau.
Udover et topmøde som 3GF er der behov for, at debatten om den voksende middelklasses forbrug fortsætter frem til 2015 for at holde både regeringer, virksomheder og forbrugere ansvarlige for de grænseoverskridende udfordringer.