Voksende tvivl om Castro vender tilbage til magten i Cuba

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

Fidel Castro er alvorligt syg og kan ikke vende tilbage som statschef. Det siger diplomatiske kilder i Cuba i følge den spanske online-avis, Hechos de Hoy, onsdag.

Tirsdag begyndte 4 dages festarrangementer i anledning af diktatorens 80-års fødselsdag i Havana. Det hele kulminerer med en stor militærparade, med omkring 300.000 deltagere, den kommende lørdag.

Til stor overraskelse meldte Fidel Castro i sidste øjeblik afbud til tirsdagens åbningsceremoni efter lægers anbefaling.

Det skaber tvivl om, om han overhovedet viser sig til festlighederne.

I forvejen er arrangementet forsinket, fordi Fidel Castro stadig er ved at komme sig efter en maveoperation i juli.

Dengang overdrog han midlertidigt magten til sin lillebror, Raúl Castro.

Men Raúl Castro har stort set været usynlig siden. Han deltog for eksempel heller ikke i åbningsceremonien, tirsdag, i Teatro Karl Marx i Havana, hvor 5000 mennesker overværede en oplæsning af Castros afbudsmeddelelse inden gallaforestillingen.

Officielle meldinger beretter om, at Fidel Castro får det bedre, og at han deltager aktivt i regeringsarbejdet.

Men prominente personer, som vicepræsident Carlos Lage og udenrigsminister Felipe Pérez Roque, holder forunderligt lav profil.

I Cuba er der en voksende fornemmelse af, at hvis nogen skal føre principperne i den cubanske revolution videre, bliver det præsidenten i Venezuela, Hugo Chavez.

Diplomatiske kilder kalder ham Fidels arving, skriver Hechos de Hoy.

Hugo Chavez har lovet at være til stede ved militærparaden i Havana, lørdag.

Den cubanske statsavis, Granma, omtaler sagen ved at trykke hele Fidel Castros afbuds-skrivelse, som blev læst op i Teatro Karl Marx, tirsdag. Skrivelsen fylder 2 A4-sider.