Voldsomme demonstrationer i Togo – dog næppe noget ”arabisk forår”

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Jesper Søe

21. marts 2011

LOMÉ: I torsdags (17.3.) eskalerede en demonstration i den togolesiske hovedstad, Lomé, helt ud af kontrol. Ifølge øjenvidner blev over halvtreds mennesker såret og flere alvorligt.

Det startede ellers fredeligt ved otte-tiden om morgenen, hvor omkring 3.000 stimlede sammen i bydelen Bé. Ved halv-ti-tiden kørte oppositionslederen Jean-Pierre Fabre ind i bydelen – i god sikkerhed i sin fir-hjulstrækker omgivet af sikkerhedsvagter.

Han stod ud af bilen, holdt en opildnende tale og sagde bl.a.: ”Regeringen er bange for, at forandringens vind i Nordafrika blæser herned. Derfor er de (regeringen, red.) ude på at undertrykke togolesernes forfatningsmæssige ret til at holde frie, uhindrede, offentlige demonstrationer”.

Så kørte Fabre bort igen, mens tingene udviklede sig i Bé. Demonstranterne brændte bildæk af og kastede sten mod sikkerhedsstyrker, der var mødt frem i stort tal i fuldt kamp-ornat.

De svarede igen med den tåregas, som regeringen har fået fra EU for at dæmpe eventuelle uroligheder i forbindelse med præsidentvalget i 2010, og skød med gummi-kugler mod demonstranterne.

Når det lykkedes Fabre at mobilisere så mange af sine støtter, er det på grund af et regerings-forslag, om at demonstrationer i fremtiden skal anmeldes og godkendes af myndighederne.

Fremtidigt risikerer demonstranter fængsel i helt op til 3 år, hvis de bliver grebet i vold eller vandalisme under en demonstration.

Forslaget forventes vedtaget af parlamentet, hvor regeringspartiet RPT sidder tungt på magten. Flere toneangivende ambassader i Togo og FNs Højkommissariat for Menneskerettigheder har anbefalet den nye lov, der en del af et større kompleks, som skal modernisere love og regler – mange tilbage fra 1946 i den franske kolonitid.

Der er således ikke noget usædvanligt i forslaget, men Fabre har sine særlige grunde til at råbe vagt i gevær. Han tabte i marts 2010 præsidentvalget til Fauré Gnassingbé, søn af afdøde Gnassingbé Eyadema – fra 2005 reelt en forlængelse af det familiestyre, der har regeret det lille land mellem Ghana og Benin siden 1967.

Siden valgnederlaget har Fabres tro støtter i ”Den Nationale Alliance for Forandring” (ANC fra fransk) hver lørdag arrangeret demonstrationer i Lomé – på det seneste med et noget magert fremmøde men alligevel altid med mindst et par hundrede deltagere.

Han har annonceret, at den ugentlige demonstration nu skal udvides til at finde sted 3 gange om ugen.

Flere ambassader i Togo støtter op om regeringen i denne sag, og én centralt placeret diplomat siger til U-landsnyt, at det ” er på høje tid, at det regulære anarki omkring demonstrationer bliver standset”.

Diplomaten peger på, at alle partier – også oppositionen – i parlamentet er blevet hørt i sagen, og at den nye lovgivning i alt væsentligt vil komme til at lægge sig op af tilsvarende lovsæt i Europa.

Politiske iagttagere i Togo er dog ikke blinde for, at Fabres ugentlige demonstrationer er en irriterende torn i øjet på regeringen, og at den nye lovgivning meget behændigt kan blive brugt til at dæmpe Fabre ned.

Om Fabre har ret i, at den ”arabiske forårsvind” er på vej længere ned i Afrika, tvivler de fleste derimod på – i hvert fald ikke lige med det samme og ikke til Togo.

Oppositionen er både for lille og for splittet og er – igen ifølge flere iagttagere – ikke i stand til at opsnappe den utilfredshed, der strømmer under overfladen i den togolesiske befolkning.

Den nævnte diplomat vurderer, at en oppositionsskikkelse som Fabre har alt for travlt med at ”forfølge sit eget blinde begær efter politisk magt”.

Han burde i stedet koncentrere sig om de reelle problemer, der eksisterer i Togo, og som berører befolkningen direkte: dårligt sundhedsvæsen, nedslidte skoler og infrastruktur.

Hvis det blev gjort på den rigtige måde, kunne oppositionen få massiv opbakning, siger diplomaten.

Journalist Lars Zbinden Hansen har indgående kendskab til vestafrikanske forhold og er p.t. bosat i Lome i Togo.

Se også artikel fra Verdensbanken om bistanden til Togo på
http://web.worldbank.org/WBSITE/EXTERNAL/NEWS/0,,contentMDK:22862460~pagePK:34370~piPK:34424~theSitePK:4607,00.html