Udlandet reagerer nu på den danske regerings forslag om at fjerne offentlig støtte til u-landsoplysning. Arnfinn Nygaard, der er leder af den norske u-lands-paraplyorganisation RORG, har skrevet en kronik om vilkår for u-landsoplysning i Norge ”U-landsoplysning – uden et engageret civilsamfund?”.
Han henviser til internationalt samarbejde og forpligtelser. F.eks. anbefaler UNDP-rapporten fra 1993, at landene bruger mindst 3 pct. på oplysningsaktiviteter, og FNs tiår for uddannelse om bæredygtig udvikling, der netop er indledt, har oplysning om u-landene som noget helt centralt.
Han er uforstående overfor den danske udviklingsminister Ulla Tørnæs argumenter for at fjerne støtten. Han mener f.eks., at den danske minister har misforstået noget, når hun siger, at organisationerne bruger penge på politisk agitation:
– Ministeren synes at have overset det faktum, at der er forskel på politisk agitation, og det faktum, at alt oplysningsarbejde også er politisk, anfører han
De fattiges advokater i nord
Den danske minister er på koalitionskurs over for sine norske kolleger på dette punkt, mener han. Da Norges udviklingsminister i 2003 redegjorde for NGOernes rolle i udviklingsarbejdet, lagde hun bl.a. vægt på deres rolle som “de fattiges advokater i nord”:
– Dette er viktig for å spre kunnskap om og å mobilisere støtte til en progressiv utviklingspolitikk i Norge. Det er naturlig og gjør ingen skade, at vi av og til er uenige, og at ideelle fordringer går lenger enn regjeringen kan klare å levere, sagde hun
Og på deres rolle som uafhængige vagthunde:
”Komiteen mener, det er avgjørende viktig å bevare de frivillige organisasjonenes uavhengige vokterrolle i forhold til staten. Også innenfor utviklings- og utenrikspolitikkens område er det ønskelig med bred offentlig debatt rundt politiske veivalg. De frivillige organisasjonene har med sitt engasjement, sin kompetanse og brede erfaring fra tilstedeværelse i utviklingsland særegne forutsetninger for å bidra til debatt.”
Arnfinn Nygaard fra RORG beskriver desuden, hvordan udviklingen af nord/syd-information i Norge (som u-landsoplysning kaldes dér) hang sammen med et øget fokus på bredere sammenhænge i verdenssamfundets udvikling. I den norske regerings melding til Stortinget herom i 1995 hed det bl.a.:
”Regjeringen vil videreføre arbeidet med et bredt informasjons- og opplysningsarbeid. Målet er å skape økt engasjement, kunnskap om og innsikt i bistand og nord-sør-spørsmål. Det vil bli lagt vekt på betydningen av internasjonalt samarbeid for å møte dagens og fremtidens utfordringer”.
Sverige og Norge øger oplysningsbevillingen modsat Danmark
Arnfinn Nygaard leverer samtidig tal for, hvor meget den svenske og den norske stat giver i støtte til u-landsoplysning.
Mens svenskerne de sidste 5 år har øget oplysningsbevillingen med hele 27 millioner, og nordmændene med 14 millioner, vil den danske regering – på tværs af tendensen i sine nabolande – fjerne bevillingen fuldstændigt fra organisationerne!
Støtte til u-landsoplysning i Norge og Sverige i mio.
2000 2001 2002 2003 2004 2005
Sverige 85,0 87,6 88,6 94,0 109,9 112,7
Norge 54,0 54,0 56,0 63,0 64,0 68,0
For Norges vedkommende er tallet for 2003 lidt usikkert. Stigningen fra 2002 til 2003 hænger sammen med, at Norad indgik rammeaftaler vedr. information med nye organisationer, så flere skulle dele bevillingen.
Den norske regeringens budget for 2006 bliver fremlagt den 14. oktober, så vi kender ikke tallene endnu. Regeringen har imidlertid varslet yderligere optrapning af bistanden, så der bliver sikkert flere penge til oplysning.
Svenskerne har haft en ganske god stigning de sidste år, og Sida oplyste, at de i 2006 regner med en betydelig stigning i oplysningsbevillingen (ca. 10.mio. til u-landsoplysning).
Beløbene fra Sverige er udelukkende tilskud til organisationernes oplysningsarbejde (dvs. ikke skoler, journalister, Sidas eget m.v.). Også for Norges vedkommende omfatter beløbene i hovedsagen bevillinger til organisationernes oplysningsarbejde.
Læs mere på www.ms.dk
Karin Bergquist er ansat i Mellemfolkeligt Samvirke.
