20 års partnerskab i Uganda
Globalnyt bringer en serie med udpluk af fortællinger fra et nyt magasin 20 års partnerskab i Uganda, som Danske Handicaporganisationer (DH) har udgivet. Serien af fortællinger er produceret af journalist Linda Nordahl Jakobsen, der sammen med fotograf Mike Kollöffel, har besøgt Uganda for Danske Handicaporganisationer.
Femte fortælling er om Ugandas handicapbevægelse født ud af borgerkrige, oprør og kup og hvad den danske støtte har betydet for bevægelsen.
”Hvis man kan se på borgerkrigen, som noget, der har bragt noget som helst positivt, så vil jeg sige, at den for handicapbevægelsen blev en ”forbandet velsignelse”, siger veteranen Martin Babu.
Han har arbejdet som ungdomskoordinator for Den Panafrikanske Handicapbevægelse, har 14 år bag sig som programchef i Danske Handicaporganisationers søsterorganisation NUDIPU (National Union of Disabled Persons of Uganda) og er i dag ekspertmedlem af FN’s Handicapkomité.
Martin Babu tilføjer, at der var flere afgørende faktorer for, at det i Uganda som et af de første lande i Afrika lykkedes at skabe en enhedsbevægelse.
“Dels var der fra starten politisk velvilje over for at inkludere alle, da Museveni kom til magten. Dels indså handicapbevægelsen nødvendigheden af at samle sig om et fælles mål – og tale med én stemme for at sikre rettigheder for personer med handicap, så de kunne påvirke den politiske, sociale og økonomiske udvikling,” siger Martin Babu.
Det politiske momentum
Da Yoweri Museveni i 1986 kom ud af bushen med sin Nationale Modstandshær (NRA) og indtog præsidentpaladset i Kampala, erklærede Museveni en national enhedsregering. Han lovede demokratiske reformer, at forbedre menneskerettighederne og at sikre, at alle marginaliserede mænd, kvinder og unge blev hørt og blev del af det nye demokratiske Uganda, som Museveni sagde, han ville opbygge.
Martin Babu siger, at det var dét politiske momentum og de løfter, som handicaporganisationerne i Uganda greb fat i – på et tidspunkt, hvor mange af dem kun havde måske op til 50 aktive medlemmer hver især.
I september 1987 etablerede 17 små foreninger paraplyorganisationen NUDIPU (National Union of Disabled Persons of Uganda).
En bevægelse, der taler med én stemme
”Her i Uganda kan du ikke komme med politiske udspil eller noget som helst andet, uden at du anerkender, at handicapbevægelsen skal høres eller inddrages. Når jeg ser på nogle af de andre lande, f.eks. i Kenya, Etiopien eller Sudan og sammenligner med Uganda, så kan jeg se, at i Uganda er man nået milevidt med det, vi kan kalde en enhedsbevægelse. I andre lande er der ikke opbygget samme paraplyorganisation, som samler alle handicap og taler med én stemme,” siger Martin Babu.
En af de stærkeste strategier har været, at regeringen dengang med handicapbevægelsens tilskyldelse har arbejdet for positiv særbehandling af personer med handicap.
