Titusinder af indiske landmænd er gået i landsdækkende strejke og på barrikaderne. De blokerer veje ind til Delhi og i resten af landet, demonstrerer på jernbaner og motorveje samt opfordrer til, at butikker og markeder lukker. Målet er at presse regeringen til at opgive en ny og kontroversiel landbrugsreform, der ifølge landmændene risikerer at udhule priserne på deres varer.
60 procent af Indiens befolkning er afhængig af landbrug, og “bondeoprøret” er en stor test for premierminister Narendra Modis regering. Den argumenterer for, at reformen gør det muligt for landmændene at sælge deres varer direkte til private virksomheder, så de kan opnå en større fortjeneste.
Forhandlingerne er gået i hårdknude. Landmændene afviser regeringens tilbud om at ændre i reformen og kræver i stedet for, at den helt tilbagerulles. Tusindvis har slået lejr uden for Delhi. Hovedparten er sikher og kommer fra delstaten Punjab, der er kendt som Indiens brødkurv.
“Vi er er ikke parate til at tage hjem med mindre disse love droppes” fortæller en landmand. “Vi er parate til ofre vores liv – parate til at dø”.
Hiver sikkerhedsnettet væk under landmændene
Over 40 procent af Indiens arbejdsstyrke er beskæftiget i landbruget, som er en sektor plaget af stor fattigdom, underudvikling og høje selvmordsrater. Regeringens politikker har længe søgt at beskytte landmændene mod markedskræfternes rasen, men det ændrer sig nu. Med landbrugsreformen ønsker regeringen at deregulere Indiens enorme landbrugssektor.
Modi siger, at reformen vil frigøre landmændene fra mellemhandlernes ‘tyranni’, fordi den gør det muligt for landmændene at sælge deres varer direkte til private opkøbere og på tværs af statsgrænser. Landmændene vil altså ifølge Modi få mere kontrol over prisen på deres varer.
De indiske landmænd deler ikke ikke premierministerens optimisme på deres vegne. De mener, at de har mere at tabe end at vinde ved reformen, som ifølge dem tilgodeser store private virksomheder.
Ifølge landmændene hiver reformen sikkerhedsnettet væk under dem. Små landbrug udgør 86 procent af den dyrkede jord i Indien, og de frygter, at de ikke vil være i stand til at få ordentlige priser for deres varer i forhandlinger med de store virksomheder.
“Regeringen har overladt os de store virksomheders nåde”, siger en landmand fra Punjab. “Det er uhyggeligt at tro landmænd med små jorde har nogen forhandlingsmagt over for private aktører”.
Mindstepriser forsvinder
Tidligere har landmændene været garanteret nogle statsregulerede minimumspriser for bestemte afgrøder som ris og hvede. Afgrøderne blev solgt på landbrugsauktioner styret af delstaterne, og der var regler for, hvem der måtte købe på auktionerne. Systemet gav landmændene en sikkerhed, og gjorde det muligt for dem at investere i blandt andet såsæd til næste høst. Den nye reform garanterer ikke disse minimumspriser, og landmændene frygter, at de på sigt vil blive droppet.
Derudover er der ingen krav om, at de aftaler, som landmændene indgår med de private virksomheder, skal være skriftlige. Overholdes aftalerne ikke, kan det altså være svært for landmændene at bevise det.
Justin Trudeau blander sig til indisk irritation
Landmændenes protester har udviklet sig til en mindre diplomatisk krise mellem Indien og Canada. Ved et virtuelt møde med repræsentanter for Canadas store sikh-samfund, har landets premierminister, Justin Trudeau, kritiseret de indiske myndigheders brug af tåregas og vandkanoner mod de demonstrerende landmænd. Ved samme møde sagde premierministeren også, at Canada vil “forsvare retten til fredelige protester”.
Udtalelserne møder fordømmelse fra den indiske regering, som har indkaldt en canadisk topdiplomat til en samtale om Canadas “uacceptable indblanding”. Hvis Canada fortsat blander sig, kan det ifølge en talsperson for Indiens Ministerium for Eksterne Anliggender få “seriøst skadelig indvirkning på relationerne mellem Indien og Canada”. Ifølge talsmanden tjente Trudeaus udtalelser også indenrigspolitiske formål. Der bor nemlig et stort mindretal af stemmeberettigede sikher i Canada.
Kiksede dansetrin og uheldig middagsinvitation
Selvom politiske ledere i USA, Storbritannien og Australien også har kritiseret Modi for hans håndtering af demonstranterne, er det Justin Trudeau, der har vakt den indiske regerings vrede. Den synes, at have et horn i siden på ham og Canada. Blandt indiske ledere hersker der en frygt for etableringen af en selvstændig sikh stat i Indien. Derfor falder det ikke i god jord, når Trudeau forsvarer sikh-demonstranter, og der er en opfattelse af, at Canada er for blød over for sikh-ekstremister bosat i landet.
Derfor blev Justin Trudeaus officielle – og ikke videre vellykkede – besøg i Indien i 2018 stort set ignoreret af Modis regering. Om det var et desperat forsøg på at få regeringens opmærksomhed vides ikke, men under besøget iførte Trudeau sig en indisk klædedragt og kastede sig ud i at danse den traditionelle indiske dans bhangra. Hans optrin blev latterliggjort på indiske sociale medier og i pressen.
Under selvsamme besøg havde Canada inviteret en formodet sikh ekstremist med canadisk statsborgerskab til en officiel middag med deltagelse af selveste Modi. Den uheldige middagsinvitation blev trukket tilbage, men det ændrede ikke ved, at Trudeau skulle forsvare sig mod indiske anklager om Canadas blødsødne behandling af sikh-ekstremister.
