Vrede på Haiti over computerspil

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

Et af verdens mest populære og bedst sælgende computerspil nogensinde, “Grand Theft Auto Vice City”, er kommet i voldsom politisk korrekt knibe, skriver Berlingske Tidende mandag.

I det ellers dybt originale spil optræder man som hårdkogt kriminel i den glamorøse og lastefulde storby, Vice City, og skal bl.a. nedkæmpe en gruppe haitianere. Her tilskyndes spilleren imidlertid til at sige “dræb alle haitianere”, og den udtalelse har nu gjort regeringen på den caribiske ø og ikke mindst de mange eksil-haitianere i USA rasende.

Foreløbig har producenten undskyldt offentligt og fjernet udtrykket fra kommende spil, men haitianerne er langtfra tilfredse. De bebuder yderligere protester mod spillet, anfører Berlingske Tidende.

Haiti er det fattigste land på den vestlige halvkugle; den danske journalist og forfatter Jørgen Leth er bosiddende på øen.