Wefood udvider – to nye butikker med overskudsmad på vej

wefood2
Forfatter billede

Fakta om Wefood

Den første Wefood-butik slog dørene op mandag den 22. februar 2016 på Amagerbrogade 151 i København.

På blot to måneder har 10.000 kunder handlet overskudsmad i Wefood. Mad, der ingenting fejler men vil være endt på forbrændingen.

Samtidig har butikken omsat for mere end 250.000 kroner. Pengene, der går til Folkekirkens Nødhjælps arbejde i verdens fattigste lande.

Hvert år smides mere end 700.000 tons mad ud i Danmark. Et spild, der koster danskerne 11.6 mia. kroner om året. Samtidig lever 800 millioner mennesker verden over med sult hver dag.

Beskadiget emballage, overskredne salgsdatoer og overproduktion af alt fra salami til gulerødder. Danskerne er vilde med overskudsmad, og siden Folkekirkens Nødhjælp åbnede den første Wefood-butik for to måneder siden, har kunderne stået i kø.

Derfor udvider Folkekirkens Nødhjælp nu Wefood og åbner to butikker i henholdsvis København (til efteråret) og Aarhus (foråret 2017).

Salg af folkeaktier

De næste måneder vil Folkekirkens Nødhjælp samle penge ind til at åbne de nye butikker. Ligesom med den første Wefood-butik på Amagerbrogade

Foto: Folkekirkens Nødhjælp
i København vil det foregå ved salg af folkeaktier.

Aktien kan købes via sms med teksten Wefood til 1911 (100 kr.) eller på nødhjælp.dk/folkeaktie.

Aktien bliver herefter sendt hjem til køberen.

Den nye aktie er designet af kunstneren Dominique Jal, som har doneret sin arbejdstid gratis.

Folkeaktien er en ren donation, som ikke giver ejerskab, udbytte eller indflydelse.