WFP kan atter give en halv mio. flygtninge i Kenya fuld madration

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

FN’s Fødevareprogram (WFP) vil genoptage fulde fødevarerationer til en halv million flygtninge i Kenya i januar, takket være nye donorbidrag, fremgår det af en pressemeddelele fra WFPs Nordiske kontor i København tirsdag. 

WFP distribuerer mad to gange om måneden til de mange flygtninge i Dadaab og Kakuma flygtningelejrene i det nordlige Kenya. I midten af november tvang manglende støtte WFP til at halvere madrationerne til disse flygtninge.

Takket være betydelig støtte fra regeringsdonorer er der blevet rejst omregnet 275 mio. kr., siden WFP lancerede en indtrængende appel i oktober sammen med FN’s Flygtningehøjkommissariat (UNHCR).

Den altafgørende støtte har gjort det muligt for WFP at genoptage fulde fødevarerationer den 1. januar.

Her er hvad de får

Flygtningene får korn, bønner, vegetabilsk olie, salt og en næringsrig majs-sojamelsblanding der tilsammen giver 2.100 kcal per person per dag, hvilket svarer til det anbefalede daglige kalorieindtag.

Desuden giver WFP særlig ernæringsmæssig støtte til mødre og småbørn.

“Flygtninge er afhængige af fødevareassistance for at overleve og vi er lettede over, at vi nu igen opfylder de fulde behov for fødevarer til flygtninge i Dadaab og Kakuma,” siger Thomas Hansson, WFP’s fungerende landedirektør for Kenya.

Følgende donorer (i alfabetisk rækkefølge) har offentliggjort nye bidrag til WFP’s flygtningeoperation i Kenya: 

Danmark (otte mio. kr.), EU (16 mio. kr.), Tyskland (7,3 mio. kr.), Saudi-Arabien (61 millioner), Storbritannien (31,1 millioner) og FN’s Centrale Katastrofefond (29,3 millioner).

Et bidrag til en værdi af 122 mio. kr. fra USA ventes at ankomme i februar.

Må ikke arbejde uden for lejrene

Kenyas regeringspolitik forhindrer flygtninge i at arbejde uden for lejrene, hvilket betyder, at de er meget afhængige af international bistand.

Hver måned distribuerer WFP 9.700 tons mad til 500.000 flygtninge i Kenya, til en pris på 61 mio. kr.

Gennem 2014 har WFP sat ind overfor et ekstraordinært højt niveau af global humanitær lidelse, idet millioner af mennesker har været tvunget på flugt fra deres hjem.

Denne tendens forventes at fortsætte i det nye år. WFP’s arbejde blev muliggjort af altafgørende donorstøtte.

Efterhånden som behovene overstiger midlerne, der stilles til rådighed, vil øget donoropbakning også være afgørende i 2015.

Man kan følge WFP på Twitter @WFP_DK og @wfp_media

Yderligere oplysninger hos:

Anne Poulsen, WFPs Nordiske kontor 

mobil: 40 50 39 93 og tlf. 45 33 53 50