WFP: Massiv folkeflugt fra CAR kan føre til regional krise

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

ROM, 25 februar 2014: Imens tusindvis flygter fra volden i Den Centralafrikanske Republik (CAR), kæmper de fattige nabolande for at bistå næsten 150.000 nye flygtninge, der har akut behov for hjælp, advarer FN’s Fødevareprogram (WFP) tirsdag.

“Vi står over for en regional krise, som strækker sig langt ud over grænserne til Den Centralafrikanske Republik. Disse mennesker – hvoraf flertallet er kvinder og børn – har set deres hjem blive brændt ned og været vidner til ubeskrivelig vold og de havde intet andet valg end at flygte,” siger Denise Brown, regional direktør for WFP i Vestafrika.

“De har desperat behov for fødevarer og anden hjælp både i CAR samt i nabolandene. De har brug for det nu og de burde ikke skulle vente på det,” siger hun.

Flere end 70.000 er flygtet fra CAR til Tchad i vest, siden volden intensiveredes i december.

Der befinder sig ligeledes 62.000 flygtninge i DR Congo mod syd, mens 28.000 er ankommet til Cameroun i sydvest de seneste uger.

Andre 12.000 har søgt tilflugt i Congo Brazzaville (tidl. Fransk Congo) i sydvest.

Flugten fra CAR er taget til i omfang siden december 2013 og flygtningene er ankommet til i forvejen ustabile områder, hvor der ofte er mangel på mad og det har skabt nye belastninger for lokalbefolkningen.

Blandt de flygtede fra CAR er personer, som oprindeligt stammer fra Tchad, men som aldrig har været i Tchad eller været væk så længe, at de ikke mere har noget netværk at støtte sig til.

WFP er bekymret for ikke at kunne imødekomme disse ekstremt sårbare menneskers behov på grund af mangel på penge til arbejdet.

Mange af de omkringliggende lande har allerede taget imod et stort antal flygtninge fra andree lande og ressourcerne er strakt til det yderste.

WFP’s kornlagre øremærket til flygtninge fra CAR i Congo Brazzaville er faretruende tomme og nye bidrag er tiltrængt, hedder det.

WFP’s operationer:

I det sydlige TCHAD har 39.000 mennesker allerede modtaget fødevarehjælp.

WFP planlægger at hjælpe 150.000 mennesker over de næste seks måneder: 50.000 med fødevarerationer og 100.000 gennem værdibeviser til en samlet værdi af omregnet 88,5 millioner kr.

I CAMEROUN bidrager WFP med fødevarehjælp til 27.000 flygtninge fra CAR og dette tal forventes at stige til 43.000. Behovet for nødhjælp anslås til 8,1 millioner kr., foreløbig for en tre-måneders periode.

I DR CONGO bistår WFP allerede flygtninge fra CAR og samtidig mange fordrevne fra DR Congo egne talrige konflikter. Det enorme land i hjertet af kontinentet præges af langvarige konflikter i både øst og syd, som flere steder har medført kaotiske tilstande og omfattende vold.

Kritisk mangel på finansiering har tvunget WFP til kun at prioritere de mest udsatte. For at kunne hjælpe de nys ankomne flygtninge har WFP brug for 33 millioner kr. for at kunne brødføde 47.000 de næste seks måneder.

I CONGO BRAZZAVILLE er der behov for 9,2 millioner kr. for at kunne sikre fødevarehjælp til 12.000 flygtninge i de næste seks måneder.

Link til download af fotos:
https://www.yousendit.com/download/elNKOU1aQk5WRDhpR01UQw

Yderligere oplysninger hos:
Anne Poulsen, WFP Copenhagen
Tlf. 40 50 39 93