I forhandlingernes sidste timer nåede medlemsstaterne til enighed om emner som afskaffelse af eksportstøtte til landbrugsvarer, mindre landbrugsstøtte til bomuldsproduktion og særlig markedsadgang for de mindst udviklede lande (Least Developed Countries – LDC).
Selvom enighed i WTO i sig selv er en succes, giver aftalen – Nairobi-deklarationen – ikke nogen klar retning for, hvordan organisationen skal håndtere de store uenigheder om markedsadgang og landbrugsstøtte fremover.
Doha-runden døde ikke, men holdes i live af udviklingslande, der kræver større indrømmelser fra de industrialiserede lande, før runden afsluttes.
EU og USA fik en lille sejr, da man for første gang siden rundens start ikke enigt bekræftede Doha-runden som eneste forhandlingsramme i WTO.
Det er nu muligt at åbne forhandlinger om nye emner, så længe alle medlemsstater godkender det.
Det er derfor usikkert, om succesen i Nairobi er nok til at bekræfte WTO’s relevans som forum for forhandlinger om international handelspolitik. Eller om de store uenigheder i højere grad vil skifte fokus til bilaterale og regionale frihandelsaftaler, som fx Transatlantic Trade and Investment Partnership (TTIP) mellem EU og USA.
Sjælden succes for WTO
Konferencen markerer afslutningen på et år præget af internationale aftaler om løsninger på de globale udfordringer som klimaforandringer og fattigdom – af flere kaldet ”Verdens vigtigste år”.
De 162 medlemsstater mødtes i Nairobi, Kenya i et forsøg på at skabe enighed om reglerne for den internationale handel med varer og serviceydelser.
Siden 2001 har man forhandlet den såkaldte Doha Development Agenda (Doha- eller Udviklingsrunden) med formålet om, at skabe lige handelsvilkår for alle stater og at modvirke handelsforvridende og protektionistiske tiltag.
Især den omdiskuterede landbrugsstøtte i de store økonomier presser verdenspriserne på landbrugsvarer ned og gør det svært for de landbrugsproducerende udviklingslande at få afsat deres varer til ordentlige priser.
Først efter 12 års forhandlinger under Doha-runden nåede man ved den 9. ministerkonference på Bali i 2013 aftalen om handelslettelser (Trade Facilitation Agreement), der fjerner flere af de tekniske og administrative barrierer for at flytte varer over landegrænser. En aftale, der kan reducere handelsomkostninger markant, hvis den implementeres ordentligt.
Den 10. ministerkonference i Nairobi er derfor kun anden gang, at forhandlingerne resulterer i en egentlig aftale under Doha-runden, nemlig Nairobi-deklarationen – en tekst, der består af tre dele.
Første del opsummerer WTO’s bedrifter i sit 20 år lange liv samt bekræfter handelsregimets betydning for at opnå de nye universelle mål for bæredygtig udvikling (Sustainable Development Goals). Anden del indeholder Nairobi-pakken med de aftaler, der er indgået under Doha-runden omkring landbrug, bomuld og særregler for LDC-landene. Sidste del af Nairobi-deklarationen beskriver medlemsstaternes arbejde i WTO fremover, hvor nogle lande vil blive ved med at forhandle under Doha-runden, mens andre ser nye veje til at opnå mere handelsliberalisering.
Derudover blev en række lande enige om toldfritagelse for en række informationsteknologier (Information Technology Agreement – ITA), som dækker ca. 9 pct. af verdens handel med varer.
På konferencen blev Liberia og Afghanistan optaget som det hhv. 163. og 164. medlem af WTO. Begge er LDC-lande, som nu udgør mere end hvert femte medlem af WTO.
Optagelsen i WTO betyder bl.a., at både Liberia og Afghanistan har måtte gennemgå omfattende økonomiske reformer og åbne op for deres handel med omverdenen. Samtidig nyder de nu også godt af de fordele for LDC-landene, der er vedtaget i Nairobi-pakken.
Læs pressemeddelelse om ITA-aftalen her.
Gode nyheder for udviklingslandene
Beslutningerne i Nairobi-pakken dækker kun en del af emnerne Doha-rundens dagsorden, nemlig landbrug, bomuld og LDC-anliggender.
Især fremskridt på landbrugsdelen bliver af WTO’s generaldirektør, Roberto Azevêdo, ved afslutningsceremonien lørdag anerkendt som en historisk bedrift og kalder afskaffelsen af eksportstøtten på landbrugsvarer WTO’s mest betydningsfulde resultat nogensinde.
Ministerkonferencens vært, den kenyanske udenrigsminister Amina Mohamed, mener ikke, at resultatet kan overvurderes:
”Vi er blevet enige om en pakke, der vil have en positiv effekt på udviklingslandene og i særdeleshed de mindst udviklede lande (LDC).”
Industrialiserede lande skal fjerne eksportstøtten med det samme, mens udviklingslandene kan vente til 2018.
Mindre eksportstøtte fra industrialiserede lande vil gøre det lettere for de landbrugsafhængige udviklingslande at afsætte egne varer på verdensmarkedet.
Samtidig er der vedtaget en sikkerhedsmekanisme for udviklingslandene, så de midlertidigt kan pålægge told i tilfælde af kraftige stigninger af import.
Derudover får bomuldsproducenter i LDC-lande, altså de allerfattigste lande, nu told- og kvotefri adgang til industrialiserede lande og eksportstøtten til bomuld er blevet fjernet.
Det største resultat for LDC-landene er større klarhed over reglerne for, hvornår et produkt stammer fra et LDC-land og dermed kvalificerer sig til præferencestatus (Rules of Origin).
Reglerne indeholder en række guidelines og giver bl.a. mulighed for, at op mod 75 pct. af en vare kan være udefrakommende, men alligevel leve op til oprindelseslandsreglerne for et LDC-land og dermed opnå særstatus. Det vil give bedre muligheder for LDC-landenes markedsadgang.
”Vi er enige om at være uenige”
Mange havde håbet, at den sidste del af Nairobi-deklarationen om WTO’s fremtid ville blive konferencens vigtigste resultat.
Afsnittet skulle udstikke nogle klare retningslinjer for, hvordan forhandlingerne om den internationale handelspolitik skulle foregå fremover.
Ville Doha-runden forblive rammen for forhandlingerne, som udviklingslandene ønsker, eller skal man søge nye veje til enighed, som EU og USA advokerer for med henvisning til Doha-rundens langsommelige proces og manglende resultater.
Den endelige tekst byder på en mellemting, hvor begge parters synspunkter bliver reflekteret.
Deklarationen anerkender både, at flere lande bekræfter deres forpligtelse til at afslutte Doha-runden, samt at andre lande ser nye veje til meningsfyldte resultater.
Medlemsstaterne kan dermed kun blive enige om at være uenige om Doha-rundens afslutning. Alle medlemsstater er enige om, at emnerne under Doha-runden – og især udviklingselementet – stadig er vigtige for fremtidige forhandlinger.
Men deklarationen åbner nu op for muligheden for at lancere nye emner til forhandling uden for Doha-runden med alle medlemmers samtykke. Det er derfor stadig usikkert, om Doha-runden nogensinde vil blive afsluttet eller bare overhalet af andre emner i WTO eller regionale frihandelsaftaler.
Selvom regionale handelsaftaler i teksten opfattes som komplementære til og ikke som erstatning for WTO-processen, kan virkeligheden komme til at se anderledes ud, når de store regionale frihandelsaftaler som Trans-Pacific Partnership (TPP) mellem USA, Japan, Australien og flere sydasiatiske lande samt Trans-Atlantic Trade and Investment Partnership (TTIP) mellem EU og USA træder i kraft.
En stor del af verdenshandlen vil dermed være reguleret uden om WTO, hvilket kan gøre det sværere for organisationen – og alle dens medlemsstater – at være med til at sætte dagsordenen på den handelspolitiske scene.
Læs også de daglige opdateringer fra WTO-forhandlingerne i Nairobi på Handelsbloggen