Det koster forsvindende lidt at begrænse klimaforandringernes konsekvenser, lyder det fra både FN’s klimapanel og den danske regering. Og gevinsten ved at gøre det rigtige er tilmed enorm, lyder det fra WWF.
Ved åbningen af denne uges møde i FN’s klimapanel, som holdes i København, slog klimaminister Rasmus Helveg Petersen fast, at verden har et valg – mellem at betale en lille energiregning nu eller en høj klimaregning senere.
Det fremgår også af den seneste rapport fra klimapanelet, at det blot vil koste 0,06 procentpoint af den årlige forbrugsvækst, hvis vi skal begrænse den globale temperaturstigning til to grader, sådan som verdenssamfundet er blevet enige om.
Forventningen er, at væksten i forbruget kan nå op på tre procent, så hvis vi tager de nødvendig skridt, vil væksten stadig være 2,94 procent.
– Det er veldokumenteret, at prisen på den nødvendige omstilling af verdens energisystemer falder og falder. Vedvarende energi er blevet markant billigere i de seneste år takket være teknologiudvikling og stordriftsfordele skabt af lande som Danmark, Tyskland og Kina med ambitiøse programmer for udbygning af den vedvarende energi, siger John Nordbo, klima- og miljøchef i WWF Verdensnaturfonden.
– Energibesparende initiativer vil i mange tilfælde kunne betale sig selv tilbage i løbet af få år. Det holder altså simpelthen ikke, når det påstås, at vi ikke har råd til at redde klimaet, fortsætter John Nordbo.
I rapporterne fra FN’s klimapanel slås det fast, at klimaforandringerne vil have konsekvenser som ekstremt vejr, fødevareusikkerhed, vandmangel, og at vi risikerer konflikter og klimaflygtninge.
– Det er fuldstændig klart, at det er bedst at sætte ind overfor klimaforandringer nu. Jo længere tid vi venter, jo store konsekvenser vil det have for mennesker og dyr og natur over alt i verden. Men det haster. Vi kan ikke omlægge verdens energiforsyning med et snuptag. Det vil tage årtier. Derfor kan vi ikke vente med at gøre noget, til det er blevet for varmt, og vi ikke kan holde konsekvenserne af klimaforandringerne ud, siger John Nordbo.
KILDE: WWF Verdensnaturfonden
