Yderligere 10 mio. kr. til ACEH-provinsen på Sumatra

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

Yderligere 10 mio. kr. til indsatser i den hårdt ramte Aceh-provins på Sumatra

Den Internationale Røde Kors Komité (ICRC), som modtager midlerne, prioriterer vand og sanitet til de hårdest ramte

ICRC’s indsats skal sikre nødhjælp til den hårdest ramte del af befolkningen i provinsen. Der vil blive lagt vægt på rent vand og sanitet, de mest nødvendige husholdningsartikler, husly, sporing af bortkomne familiemedlemmer samt etablering af nød-kommunikation. Aktiviteterne omfatter ca. 300.000 mennesker.

Integrationsminister og udviklingsminister Bertel Haarder udtaler på vej til stort koordinationsmøde torsdag den 6. januar i Djakarta, Indonesien:

”Det er helt afgørende, at det internationale samfund sikrer hurtig og effektiv indsats efter flodbølgens ødelæggelser. Den Internationale Røde Kors Komité har gennem sit mangeårige arbejde i Indonesiens uro-plagede Aceh-provins et omfattende kendskab til de lokale forhold og et netværk, som det er vigtigt at kunne trække på i den nuværende alvorlige situation. Det vil medvirke til at gøre hjælpen så effektiv som overhovedet muligt”

Som led i anvendelsen af bevillingen på 100 mio. kr. tiltrådt af Finansudvalget d. 4. januar 2005 har integrationsminister og udviklingsminister Bertel Haarder i dag givet tilsagn om støtte gennem Dansk Røde Kors til den udvidede appel for 2005 for Indonesien, som netop er udsendt af Den internationale Røde Kors Komité (ICRC) i Genève. ICRC har været til stede i Indonesien siden 1979 og er Røde Kors bevægelsens koordinationsenhed i Aceh provinsen på Sumatra, som er hårdt ramt af katastrofen

Med bevillingen til ICRC er der udmøntet i alt 152 mio. kr. af den ramme på 200 mio. kr., der foreløbig er afsat til humanitære indsatser i forhold til flodbølge-katastrofen. Klik ind på Udenrigsministeriets hjemmeside www.um.dk og få yderligere informationer.