Cuba og Houthi-bevægelsen i Yemen er nu officielt internationale pariah’er – de er i hvert fald begge kommet på USA’s terrorlister. Styret i Havana har prøvet det før. For houthierne er det nyt. Trump-administrationens 11. time beslutning møder hård kritik for at forværre situationen i de hårdprøvede lande og for at være politisk motiveret og møntet på at besværliggøre Joe Bidens periode som præsident.
Strøget af Obama, tilføjet af Trump
Ni dage før Joe Biden overtager præsidentembedet i USA annoncerede landets afgående udenrigsminister, Mike Pompeo, at Cuba er tilbage på USA’s liste over lande, der støtter eller finansierer terrorisme. Mike Pompeo anklager Cuba for “gentagne gange at støtte international terrorisme ved at give sikkert ophold til terrorister.”
Ikke overraskende har Cuba svaret igen på beskyldningerne. “Vi fordømmer den dobbeltmoralske og kyniske udpegelse af Cuba som en statssponsor af terrorisme,” har Cubas udenrigsminister tweetet. “Det er tydeligt for enhver, at denne handling er udtryk for politisk opportunisme.”
Beslutningen møder også amerikansk kritik. Den demokratiske senator, Patrick Leahy, kalder den “åbenlys politisk” og siger, at den vil besværliggøre Cuba-USA-relationerne for USA kommende præsident Biden.
Cuba har tidligere været på USA’s terrorliste, men blev strøget fra listen af præsident Obama tilbage i 2015. Det skete efter at Obama-administration havde indgået en aftale med styret i Havana om at genoptage relationerne inklusiv planer om at sætte gang i rejser og handel mellem de to lande.
Nu bliver Cuba igen underlagt en række sanktioner, og personer eller lande, der indgår bestemte handler med Cuba, kan blive straffet.
Beskylder hinanden for terrorisme
Trump-administrationen har også meddelt, at den vil sætte den yemenistiske Houthi-bevægelse – der officielt hedder Ansah Allah – på USA’s liste over udenlandske terrorgrupper.
Mike Pompeo begrunder beslutningen med, at den er “beregnet til at holde Ansah Allah ansvarlig for dens terrorhandlinger, som inkluderer trusler mod civile, infrastruktur og kommerciel skibsfart ved angreb på tværs af landegrænser.”
Houthierne tager afstand fra Pompeos beskyldninger. Det er ifølge dem USA, der udøver terror. “Trump administrationens politik og dens opførsel er terrorisme,” udtaler en af bevægelsens ledere.
Kan forværre verdens største humanitære katastrofe
Beslutningen om at sætte houthierne på terrorlisten kan ifølge FN underminere fredsforhandlinger i Yemen, og flere nødhjælpsorganisationer frygter, at det vil forværre den i forvejen desperate situation i det borgerkrigshærgede land. En situation FN beskriver, som verdens største humanitære katastrofe.
Læs også: Borgerkrig i borgerkrigen truer Yemen
70 procent af Yemens befolkning bor i områder, der kontrolleres af houthierne, og landet er 80 procent afhængig af humanitær bistand og dermed import af blandt andet brændstof, mad og medicinske forsyninger. Sanktionerne mod houthierne betyder altså, at det bliver svært at bringe nødhjælp ind til hovedparten af Yemens hårdt trængte befolkning.
“Det sidste, den yemenitiske befolkning har brug for, er yderligere afbrydelse af nødhjælp og økonomiske bevægelser, siger Storbritanniens tidligere udenrigsminister, David Miliband, der i dag er chef for organisationen International Rescue Committee. Der er ifølge ham tale om “diplomatisk vandalisme.”
Hos Dansk Flygtningehjælp vækker USA´s beslutning også stor bekymring. ”På trods af amerikanernes forsikringer om, at de vil iværksætte visse undtagelser for humanitær assistance, frygter vi i Dansk Flygtningehjælp, at en beslutning om at kategorisere Ansar Allah som en terrororganisation vil begrænse vores og andre humanitære organisationers mulighed for at arbejde og hjælpe civilbefolkningen i Yemen, som lider under en konflikt, der raser på sjette år,” siger generalsekretær Charlotte Slente.
Ønsker at svække houthierne, Iran – og Biden
Houthierne indtog i 2014 Yemens hovedstad Sana’a og drev landets præsident, Abd Rabbu Mansour Hadi, på flugt, og siden 2015 har de to stridende parter ligget i åben krig. Den internationalt anerkendte regering og dens styrker støttes af Saudi Arabien, mens houthierne i en vis grad støttes af Iran. Konflikten bliver ofte betegnet som en proxy krig mellem de to regionale stormagter.
Trump har gennem hele sin embedsperiode forsøgt at svække Iran, og mange anser beslutningen om at sætte houthierne på terrorlisten, som endnu et tiltag, der skal ramme Iran. Flere kilder peger på, at Trump-administrationen ønsker at gøre det så svært som overhovedet muligt for USA´s kommende præsident at komme tilbage til forhandlingsbordet med iranerne og genoptage atom-aftalen, som USA trak sig ud af i 2018.
Læs også: Irans annus horribilis
Biden kan omstøde Trumps-administrationens beslutning angående houthierne, der træder i kraft den 19. januar 2021 – dagen inden han bliver indsat som præsident. Det vil dog kræve en lang juridisk proces, og han vil formentlig blive mødt med stor modstand fra Iran-hardliners i Kongressen.
