Youssou N’Dour går efter præsidentposten i Senegal

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Senegalesiske Youssou N’Dour, der har sunget sig ind i mange hjerter, meddeler nu, at han vil kandidere til posten som præsident ved valget i Senegal 26. februar. Han udfordrer den siddende præsident, den 85-årige Abdoulaye Wade, som N’dour er en udtalt kritiker af.

Det skriver flere nyhedsmedier tirsdag.

Den verdenskendte senegalesiske sanger Youssou N’Dour meddelte mandag aften, at han stiller op til præsidentposten ved valget d. 26. februar.

”Jeg er kandidat,” udtalte Senegals mest kendte eksportvare til sin privatejede tv-station, efter at der i uger har været spekulationer om hans planer. Youssou N’Dour håber at kunne bruge sin enorme popularitet til at afsætte den 85-årige Wade, der for tredje gang, og under stor kritik, går efter præsidentembedet.

52-årige N’Dour meddelte til en koncert i slutningen af November, at han har sat sin optræden på pause og i stedet har formet sin egen politiske bevægelse, ”Fekke ma ci bolle” (“jeg er engageret i Wolof”). Wolof er en etnisk gruppe der udgør 40% af Senegals befolkning.

[video:http://youtu.be/OHH2dIHY0xw]

Seven seconds

I 1994 blev Youssou N’Dour verdenskendt med kæmpehittet “Seven Seconds”, som han lavede sammen med den svenske sangerinde Neneh Cherry, der også har vestafrikanske rødder.

[video:http://www.youtube.com/watch?v=wqCpjFMvz-k]

N´Dour er født i 1959 i en forstad til Dakar. Han er udnævnt af New York Times, som ”en af verdens største sangere” og har opnået stor international succes med sin blanding af den senegalesiske Mbalax musikstil og samba, hip hip, jazz og soul.

I udlandet har han desuden samarbejdet med navne som Peter Gabriel, Sting, Wyclef Jean, Paul Simon og Bruce Springsteen for bare at nævne nogle få.

Med i baggagen har N´Dour en stor musikalsk karriere, han har optrådt som skuespiller, og blev i 2011 tildelt en æresdoktor i musik af universitetet Yale. Men sangstjernen har ingen videgående uddannelse, og er endnu uprøvet på den politiske scene.

Selv udtaler han: ”Jeg har studeret i livets skole. Man kan lære lige så meget fra at rejse, som fra bøger”.

Den populære sanger ejer den private mediegruppe, Future Medias, der indeholder radiostationen, RFM, tv-kanalen, TFM og morgenavisen, L’observateur, der er ofte udtrykker kritiske holdninger mod den siddende Wade regering.

N’Dour fortæller, at hans valgkampagne vil være centreret omkring fredsinitiativer i den konfliktfyldte sydlige Casamance region, god regeringsførelse, samt landbrugs- og sociale udviklingsprojekter.

I alt 20 kandidater stiller op til valget d. 26. februar.