”Der er taget skridt til straks at annullere alle minedriftsrettigheder i nationalparker.”
Sådan lød udmeldingen fra Monica Mutsvangwa, Informationsminister i Zimbabwe, efter et kabinetmøde tirsdag den 9. september. Det skriver BBC.
Beslutningen kom, efter ugevis af protester, der blev udløst af, at to kinesiske virksomheder havde fået tilladelse til at søge efter kul i Zimbabwes største nationalpark, Hwange.
Det ville, ifølge foreningen for Zimbabwes miljøadvokater, føre til, at Hwange – der blandt andet er hjem for det sjældne sorte næsehorn– ville ende som et sted ”for boringer, landrydning, vejkonstruktion og geologiske undersøgelser.”
Samtidig annoncerede Informationsministeren et forbud mod minedrift langs de fleste flodbredder – også dette vil ramme kinesisk minedrift.
En charmeoffensiv
Kina er en af de største investorer i Zimbabwe, der igennem årtier har været sanktioneret af Vesten som følge af tidligere præsident Robert Mugabes kontroversielle jordreformer og gentagne brud på menneske- og frihedsrettigheder.
I sidste uge meldte Zimbabwes regering overraskende ud, at landet nu vil returnere jord til udenlandske farmere, der fik frataget deres land under jordreformerne.
Læs også: ’Zimbabwe returnerer land til udenlandske farmere’
Zimbabwes økonomi hænger i laser, og håbet er, at Vesten vil se positivt på tiltaget og hæve sanktionerne, der koster det sydafrikanske lande mange millioner dollars hvert år.
For Stig Jensen, lektor på Center for Afrikastudier ved Københavns Universitet, er forbuddet mod minedrift en del af denne charmeoffensiv.
”Det er et tegn på, at Zimbabwe vender ryggen til Kina og i stedet sender et signal til vestlige stater og miljøorganisationer om, at landet går op i beskyttelse og bevaring af natur og prioriterer det højere end at gøre kineserne glade,” siger han til Globalnyt.
