OPDATERING: Søndag meddelte Zimbabwes valgkommission, at den siddende præsident, Emmerson Mnangagwa, fik 52,6 procent af stemmerne ved valget og dermed blev valgets vinder. Og fordi har fik flere end halvdelen af de afgivne stemmer, undgår han at skulle ud i en anden valgrunde.
Onsdag og torsdag stod zimbabwerne i lange køer for at få lov til at afgive deres stemme ved dette års valg. I modsætning til tidligere år tillod landets præsident, at valgstederne måtte være åbne i to døgn, fordi der simpelthen manglede stemmesedler ved nogle af valgstederne.
En af de zimbabwere, som ikke længere bor i landet og heller ikke må stemme, men stadigvæk følger valget tæt, er Amanda Hammar. Hun er til daglig professor ved Center for Afrikastudier på Københavns Universitet, og hun er skeptisk over for dette års valg.
”Vi ser en regering på 43. år med ZANU-PF ved magten. Partiet bliver mere voldeligt og autoritært samtidig med, og vi har set gentagnede forvrængede valg hvert femte år. Derfor er der kun et lille håb for et overbevisende valgresultat,” siger Amanda Hammar.
August-valget er det andet valg siden den tidligere leder, Robert Mugabe, blev væltet ved et kup i 2017 af den nuværende præsident Emmerson Mnangagwa. At der er kommet en ny mand for bordenden i præsidentpalæet har langt fra gjort valget mere frit, mener Amanda Hammar og forklarer:
”Hverken de ansvarlige, centrale statsinstitutioner, herunder Zimbabwes valgkommission, ZEC, politiet, domstolene eller medierne er i øjeblikket gearet til at facilitere et miljø for troværdige valg.”
De svære vilkår
I tiden op til valget er regeringen blevet kritiseret fra flere sider. Det har blandt andet mødt stor kritik, at det er blevet dyrere at stille op til valget. For eksempel er prisen for at stille op til præsidentvalget steget fra 1.000 amerikanske dollars til 20.000 amerikanske dollars, og det har dermed medført, at der i år er færre personer på stemmesedlerne.
“Disse kandidatgebyrer diskriminerer borgere i henhold til deres økonomiske status og udelukker de fattig. Det overtræder grundloven,” sagde Fadzayi Mahere, talsmand for det største oppositionsparti, Citizens Coalition for Change (CCC), til AFP i juni.
Lederen af CCC, Nelson Chamisa, har også været ude at sige, at flere af hans kollegaer i oppositionen er blevet arresteret på falsk grundlag. Ifølge BBC mener han, at anholdelserne viser, at regeringen ønsker at ramme og svække oppositionen.
Også Amanda Hammar mener, at opposition bliver krænket af regeringen, og at politisk vold er en realitet i landet. Det bliver underbygget af tal fra Zimbabwes Menneskerettigheds Organisation, ZRHA, som modtog 1000 anmeldelser om vold alene i juni i år.
”Det er blevet langt sværere for oppositionspartierne, hvilket har store konsekvenser for deres ytringsfrihed. Det betyder også, at regeringspartiet, ZANU-PF, har fået bedre mulighed for at få et forspring forud for valget,” siger Amanda Hammar.
Zimbabwe har brug for hjælp
Ifølge hende mangler landet stadigvæk at få ryddet op efter kuppet i 2017, og landet har derfor svært ved at komme ud af den blindgyde, som de er på vej ind. Men det kan være svært at gøre uden hjælp ude fra, mener Amanda Hammar.
Hun foreslår derfor, at andre lande træder til og hjælper Zimbabwe ud af blindgyden. Amanda Hammar peger særligt på støtte fra blandt andre øvrige afrikanske, regionale organer. Selvom det altså ikke ser positivt ud for fremtiden, håber hun alligevel, at valget vil givet folket håb og styrke.
”Når stemmerne er blevet talt op, forventer jeg, at de viser, at der stadigvæk er mange i landet, som går imod regeringen og støtter oppositionen. Det er vigtigt at vise verden, så alle kan se, at borgerne i Zimbabwe har brug for en forandring,” siger Amanda Hammar.
