Zimbabwe: Krise og fordrivelse er også nye økonomiske muligheder

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Da Zimbabwes økonomi kollapsede i første årti af dette årtusinde, og mange tusinde mennesker blev tvangsfordrevet af staten, førte det til både personlige og materielle tab, men også skabelsen af nye økonomiske forbindelser og markeder. 

Sådan lyder blot en af pointerne i bogen ”Displacement Economies in Africa: Paradoxes of Crisis and Creativity” af professor mso Amanda Hammar fra Center for Afrikastudier på Københavns Universitet. Det skriver universitetets teologiske fakultet i en pressemeddelelse fredag.

Bogen beskæftiger sig med hidtil udækkede aspekter af fordrivelse og flugt over landegrænser – ikke mindst dets paradokser.

Ordet ”fordrivelse” er for mange forbundet med flygtningelejre, ødelæggelse og håbløshed.

Dette fokus på det tabte har hidtil været det gængse udgangspunkt for en stor del af forskningen i tvungen migration og er mindst lige så udbredt i den humanitære verden.

Hvad fører fordrivelse med sig?

Bogen benytter sig af en ny og bredere indgangsvinkel og stiller spørgsmålet: hvad fører fordrivelsen egentlig med sig?

Kvinden bag udgivelsen, Amanda Hammar, er selv født og opvokset i Zimbabwe.

Bogens centrale spørgsmål opstod efter mange års forskning både i og uden for det uroplagede land, men også ved at engagere sig med andre forskere, der alle arbejder med krise og fordrivelse på forskellige måder.

“Sagen er den, at der hersker mange stereotype forestillinger om de mennesker, der er tvangsfordrevne”, siger Amanda Hammar og udbygger:

“Migrationsteorier har tidligere fokuseret på offerrollen, men i Zimbabwe oplevede jeg, at den nye situation også førte til en ny inddeling af race, klasse, alder og køn.”

“Derudover begyndte nye økonomiske forbindelser og markeder at dukke op. Fordrivelse er uvægerligt forbundet med tab og ødelæggelse, men det er vigtigt også at få øjnene op for andre aspekter”.

“Hvem taber, hvem vinder, hvem erstatter hvem i samfundshierarkiet, og hvilke muligheder bliver henholdsvis optimeret og udelukket?, anfører Hammar.

Landsbrugsmonopol erstattet af mindre virksomheder

Læs videre på

http://teol.ku.dk/nyheder/nyheder2014/krise_og_fordrivelse_skaber_nye_oekonomiske_muligheder

Yderligere oplysninger hos:

Amanda Hammar, mobil: 24 21 55 98 og e-mail: [email protected]