I kølvandet på orkanen Idai, der har trukket et spor af død og ødelæggelse hen over flere lande i det sydøstlige Afrika, melder selvransagelsen sig nu: Kunne nogle af de måske 1.000 dødsfald have været undgået?
I et af de berørte lande, Zimbabwe, er svaret JA. I hvert fald hvis man spørger organisationen Center for Natural Resource Governance, CNRG, der arbejder for ansvarlighed inden for emner som minedrift, miljø og klima.
”Regeringen gjorde intet for at afbøde orkanens virkning og evakuere folk,” siger CNRG’s talsmand, Simiso Mlevu. ”Der var ellers kendt på forhånd, hvilken bane orkanen ville følge, og at boligerne i de områder er usikre og farlige i forhold til vind og oversvømmelser.”
CNRG kritiserer regeringen ikke blot for at have været handlingslammet i forbindelse med orkanen Idai, men for at negligere klimaproblemerne generelt. Udadtil himler den op om behovet for penge til grøn omstilling og tiltag, der skal beskytte landet mod de klimaforandringer, der allerede har fundet sted. Men pengene ender i de forkerte lommer, siger Simiso Mlevu.
Hvad pengene, som omverdenen bevilger til klimakampen, egentlig bliver brugt til, er lidt svært at gennemskue, siger hun. Men formentlig går nogle af dem til ”workshops” for dem, der allerede er velinformeret om klimaforandringerne, og hvis deltagere får udbetalt store ”diæter” for at være med.
”Det er på tide, at regeringen holder op med at se klimaforandring som en indtægtskilde, men tager udfordringen op og begynder at bygge et samfund, der kan modstå forandringerne,” siger Simiso Mlevu.
Hun siger, at Zimbabwe har en fin klimastrategi, men at det er en ren papirtiger. Dens virkelige formål er at hive penge ud af FN.
Jesper Theilgaard: Stærkt kritisabelt
En varm fortaler for at hjælpe u-landene med deres klimaproblemer er meteorolog og klimaekspert Jesper Theilgaard. Han ynder at se sig selv i rollen som formidleren, der leverer argumenterne, som politikerne må forholde sig til. Noget, der ikke i sig selv burde være politisk, men som ofte gøres til det alligevel.
Det gælder for eksempel, når korrupte regimer misbruger øremærkede midler udefra, som det kunne se ud til at være tilfældet i Zimbabwe. Theilgaard siger, at det er ”stærkt kritisabelt”, hvis det hænger sammen, som CNRG siger, og at regeringen i Zimbabwe dermed ikke lever op til sit ansvar.
”Men dem, der bevilger pengene, har også et ansvar. De må sørge for, at pengene ender, hvor de skal. Måske ved at støtte konkrete projekter.”
Jesper Theilgaard
CNRGs Simiso Mlevu gør sig lignende tanker:
”Behovet for penge til klimakampen er helt åbenlyst, men de burde ikke udbetales til regeringen. I stedet foreslår vi, at pengene skal bestyres af en koalition bestående af civilsamfundet, erhvervslivet og regeringen.”
CNRG foreslår også, at klimakampen decentraliseres. Alt er koncentreret i hovedstaden Harare. Men det er ude lokalt, at indsatsen skal gøres, for eksempel ved at bygge huse, der er mere sikre.
Hvad end svaret er, så er orkanen Idai en realitet, der har sat sig stærke spor i ikke alene Zimbabwe, men også Mozambique og Malawi. Mozambiques præsident, Filipe Nyusi, har sagt, at dødstallet kan være så højt som 1.000 i hans land alene.
