Zoo åbner ny udstilling om klimaforandringer

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

I forbindelse med offentliggørelsen af IPCC’s nyeste rapport sætter Zoo i en ny udstilling fokus på dyr, som påvirkes af klimaforandringerne. Klima-, energi- og bygningsminister Rasmus Helveg Petersen åbner udstillingen fredag.

Hvad betyder klimaforandringerne for Danmarks klokkefrøer og Afrikas flamingoer?

Zoo sætter fokus på spørgsmålet i en ny kampagne om, hvordan udvalgte dyr vil blive påvirket af de globale klimaforandringer.

Udstillingen blev fredag officielt åbnet af klima-, energi- og bygningsminister Rasmus Helveg Petersen, skriver Zoo i en pressemeddelelse.

”I en verden med menneskeskabte klimaforandringer har vi en tendens til at fokusere på de menneskelige konsekvenser. Men ændringerne i verdens klima betyder også ændrede vilkår for verdens dyr, der får sværere betingelser i fremtiden – det gælder også dyrearter her i Danmark. Med en udstilling om dyr og klimaforandringer får vi indblik i, hvor omfattende konsekvenserne af et ændret klima er for alle levende væsener,” siger klima-, energi- og bygningsminister Rasmus Helveg Petersen.

Truede dyrearter

Klimaforandringerne har ikke kun konsekvens for mennesker, men i høj grad også for dyrene.

Forudsigelserne og beregningerne i den seneste rapport fra FN’s klimapanel giver god grund til bekymring for mange af de truede dyrearter i verden.

”I Zoo arbejder vi hver dag med at fortælle vores gæster om dyrene og verden omkring os. Så offentliggørelsen af IPCC’s nyeste rapport var endnu en oplagt chance for os til at fortælle endnu mere om, hvordan klimaforandringerne påvirker jordens dyreliv,” fortæller adm. direktør Steffen Stræde.

Udover at fortælle om IPCC og klimaforandringer i Danmark sætter udstillingen fokus på fem udvalgte dyrearter, for hvilke konsekvenserne af klimaforandringerne forventes at blive markante.

Både arktiske og tropiske dyr er påvirket af ændringerne i klimaet. En del af disse dyrearter er allerede truet grundet andre menneskelige aktiviteter og risikerer helt at uddø, hvis udviklingen ikke vendes.