132 skolelever, ni ansatte på den angrebne skole i byen Peshawar og ni terrorister fra taliban-bevægelsen omkom under den hidtil blodigste terrorhandling i Pakistan tirsdag, skriver flere nyhedsmedier.
Øjenvidner fortæller, hvordan kæmpemæssige eksplosioner rystede Hærens Folkeskole i den nordvestligt beliggende by Peshawar.
Derefter gik ni bevæbnede mænd iklædt regeringens paramilitære uniformer og selvmordsveste fra klasseværelse til klasseværelse. Her skød og dræbte de børn helt ned til 12 års alderen under den otte timer lange massakre, som også kostede over 110 kvæstede.
Dødstallet overstiger de 139, der blev dræbt ved et bombeangreb, der var rettet mod tidligere premierminister Benazir Bhutto i Karachi i 2007.
Tahreek-e-Taliban Pakistan (TTP) har påtaget sig ansvaret for angrebet. Den militante islamiske organisation kalder det for hævn for en storstilet militær offensiv i regionen, som har kostet bevægelsen mange dræbte.
En overlevende elev forklarer, hvordan jihadisterne drog hærgende gennem skolen på jagt efter nogen at dræbe.
16-årige Shahrukh Khan fortæller, hvordan han og hans klassekammerater krøb i dækning under deres borde, da fire bevæbnede mænd brasede ind i deres klasselokale.
Khan besluttede sig for at spille død, da han var blevet skudt i begge ben. Han proppede sit skoleslips ind i munden for at kvæle sine skrig.
Den pakistanske premierminister, Nawaz Sharif, har erklæret tre dages landesorg.
– Indtil dette land er renset for terrorisme, vil denne krig ikke stoppe. Det må ingen betvivle, siger premierministeren om hærens offensiv mod Taliban.
Herhjemme konstaterer Stig Toft Madsen fra Nordisk Institut for Asienstudier i København, at “Peshawar er den nærmeste by på Talibans områder, så mange af de døde børn er rent faktisk børn af de soldater, der bekæmper Taliban til dagligt”.
Derfor er det heller ikke tomme ord, når Taliban har udtrykt, at angrebet er sket for at soldaterne ‘skal mærke smerten på egen krop’ ved at miste deres familier.
Pakistans hær giver op når det gør ondt
I de fleste andre lande ville sådan et angreb mod staten og hæren afføde en voldsom reaktion. Men i Pakistan er situationen anderledes, fortæller Stig Toft Madsen til DR online tirsdag.
“Det ville ikke være første gang, at hæren gav op, når det begyndte at gøre ondt. Man skal forstå, at hæren er den stærkeste institution i Pakistan. Det er hæren, der i virkeligheden styrer landet. Men hæren passer også først og fremmest på sig selv”, siger han.
Derfor er det ikke unormalt, at den pakistanske hær kan rystes af angreb som det mod skolen.
“Hvis halvdelen af regimentet flytter deres børn ud af skolen og forlader hæren, og officererne ikke dukker op mere, fordi det er blevet farligt, så er der ingen tilbage, der gider at slås”, forklarer han.
Det er en af årsagerne til, at det endnu ikke er lykkedes for de flere end 100.000 soldater i den pakistanske hær at udrydde en lille gruppe Taliban-krigere på få tusind individer.
