CARE Danmarks kommunikations- og marketingsafdeling er blevet delt i 2.
Den nye kommunikationsafdeling består af 6 medarbejdere og chef er Marie Sisse Brown. Den nye fundraising-afdeling består af 2 medarbejdere og chef er Sisan Bové.
31-årige Marie Sisse Brown, der nu er tiltrådt som kommunikationschef, blev færdiguddannet som journalist i 2005 og tog en kandidatgrad i Internationale udviklingsstudier, hvor hun skrev integreret speciale (journalistik og udviklingsstudier) i Yemen om pressefrihed.
Hun har været ansat i CARE Danmark som journalist og mediekoordinator siden 2007.
Hun har tidligere været medie- og kommunikationskonsulent for kokken Henrik Boserup i mad.dk. Hun er uddannet journalist fra Berlingske Tidendes Christiansborg-redaktion og var videre i praktik på den danske FN mission i New York under Danmarks EU-formandskab i 2002. Privat bor hun i Helsingør, ikke langt fra Hellebæk, hvor hun voksede op.
Sisan Bové er blevet ansat i CARE Danmark som indsamlingschef. Hun er uddannet i kommunikation og PR og har mange års erfaring med fundraising.
45-årige Sisan Bové har bl.a. arbejdet for Greenpeace, Red Barnet og senest for UNICEF, hvor hun var ansat i 7 år.
Hun har desuden været fundraising director og daglig leder af den danske afdeling af Fundraising Gruppen samt været tilknyttet forskellige organisationer som selvstændig konsulent.
Privat bor hun i Virum nord for København.