Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF)s internationale programafdeling har foretaget 2 nyansættelser:
Christina Dahl Jensen er ansat som international konsulent pr. 15. august. Den 33-årige socialrådgiver skal bl.a. rådgive medlemsorganisationer om internationale projekter, og styrke DUFs indsats omkring fortalervirksomhed.
Christina Dahl Jensen kommer fra en stilling som konsulent i Konsulentnetværket. Hun har en kandidatgrad fra RUC i internationale udviklingsstudier og er herudover uddannet socialrådgiver.
Hun kan kontaktes på [email protected]
Line Mex-Jørgensen er ligeledes ansat som international konsulent (barselsvikariat) med virkning fra d. 23. august. Den 32-årige tidl. fuldmægtig skal bl.a. stå for DUFs internationale læringsaktiviteter og styrke kommunikationen til medlemsorganisationerne.
Line Mex-Jørgensen kommer fra en stilling som fuldmægtig i Danidas kontor for Mellemøsten og Nordafrika. Hun har en kandidatgrad i arabisk og internationale relationer fra Syddansk Universitet.
Hun kan kontaktes på [email protected]