Langs Saharas sydlige grænse skyder nye træer frem flere steder. Det er en del af det store projekt med at bygge Afrikas store, grønne mur.
Men der skal mere fart på, hvis målene for 2030 skal realiseres.
”Vi må have udvidet genoprettelse og de tilknyttede gevinster for lokalbefolkninger,” siger QU Dongyu, generaldirektøren for FN’s Fødevare- og Landbrugsorganisation (FAO).
Udtalelsen faldt torsdag den 25. juni i forbindelse med et møde for forskellige FN-agenturer og andre multilaterale organisationer. Her drøftede deltagerne, hvordan man kommer videre med den lange række af træer, der skal plantes på tværs af Afrika, som en mur mod ørkenen.
Indtil videre er 20 millioner hektar land allerede genoprettet, skriver FAO, men der er et stykke vej endnu. For at nå projektets mål for 2030, skal der genoprettes 8,2 millioner hektar mere årligt frem mod slutningen af årtiet.
Knap 8.000 kilometer naturmur
The Great Green Wall, som den kaldes, skal bestå af en mur af træer på tværs af Afrika fra Dakar i Senegal til det lille østafrikanske land Djibouti – i alt knap 8.000 kilometer. Formålet er at stoppe ørkendannelse, at skabe frodigere jord og bedre muligheder for lokalbefolkninger samt at reducere ekstremisme og konflikt i det ustabile Sahelbælte.
Dertil forventer man, at muren kan skabe 10 millioner ”grønne” jobs og lagre 250 millioner ton kulstof, så det ikke ryger op i atmosfæren og bidrager til den globale opvarmning.
Mere end 20 afrikanske land har tilsluttet sig projektet, der officielt fik opbakning fra Den Afrikanske Union i 2007. Projektet har altså været i gang i en del år allerede, og på nuværende tidspunkt er omkring 15 procent af naturmuren gennemført, men der er udfordringer.
Vanskeligt i centralafrikanske lande
Ifølge en artikel i Deutche Welle er fremgangen meget ujævnt fordelt i de enkelte lande. Etiopien har allerede gjort 15 millioner hektar land frugtbart igen.
”Hovedårsagen er, at premierminister Abiy Ahmed har sat genskovning øverst på sin dagsorden,” siger klimaeksperten Hans-Josef Fell til det tyske medie.
I Nigeria har man genoprettet 5 millioner hektar land og skabt 20.000 jobs, mens Senegal har plantet mere end 11 millioner træer og bidraget til at genoprette 25.000 hektar ufrugtbar muld.
Til gengæld har projektet ikke haft den samme vind i sejlene i centralafrikanske lande. Det skyldes ustabilitet, terrorisme og korruption, lyder det fra klimaeksperten.
”Terrorisme er meget udbredt her og lammer menneskelige bestræbelser og hjælpeorganisationer. Korruption spiller også en rolle, hvor pengene snarere ender i lommerne på politikerne end i udvikling af projektet,” fortæller Hans-Josef Fell til Deutche Welle.
Alligevel har 120 kommuner i Burkina Faso, Mali og Niger i fællesskab skabt et grønt bælte på mere end 2.500 hektar ud af gold jord.
Fattigdom gør det også vanskeligt for lande som Burkina Faso at finansiere projektet, og den udbredte usikkerhed i betyder, at investorer holder sig væk.
Det vil ifølge FN kræve omkring 3,6 milliarder dollar årligt – næsten 24 milliarder danske kroner – at genoprette de knap 10 millioner hektar ufrugtbar jord om året, som gør, at projektet kan nå i mål i 2030. EU-kommissionen har indtil videre støttet med knap 50 millioner kroner, skriver Deutche Welle.
Udover The Great Green Wall har en større gruppe afrikanske lande et projekt om at gendanne 100 millioner hektar natur i 2030. Det kaldes Africa Forest Landscape Restoration Initiative (AFR100), og her har landene allerede givet løfter, der når et godt stykke over målet.
